Havregrynskugler

Adventskage – Nr. 2

Så gik der en uge mere, og denne søndags treat bliver disse lækre svampede æble/kanel muffins.
Opskriften er nem at følge, æblerne giver fugt til den svampede konsistens og kanelen tilføjer lidt julestemning!

Opskriften rækker til 8-10 muffins, denne gang fik jeg 10 stk.
2 æg
1,5 dl sukker
korn af 1 stang vanilje
1 dl mælk
100 g hvedemel (cirka)
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
1 dl flydende fedtstof (fx kærgården steg & bag/Becel)
2 uskrællede æbler
Grofthakkede mandler, efter smag.

Pisk æg, sukker og vaniljekorn sammen i en skål, til det bliver lyst og luftigt. Tilsæt så mælk. Bland mel, bagepulver og kanel, hvorefter det vendes i æggeblandingen.
Tilsæt fedtstoffet. Riv æblerne groft, pres det meste af væden fra, og vend æblerne i dejen. Jeg tilsatte 2 håndfulde mandler, for at få lidt knas i kagen, men dette kan udelades. Fyld 8-10 forme, og bag kagerne ved 175 grader i ½ time. Når kagerne er afkølede, kan de drysses med sigtet flormelis.

Kagerne smager rigtig godt, så det er bare om at komme igang. Glædelig 2. adventssøndag

/C

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havregrynskugler