Hermed præsenteres verdens nemmeste aftensmadstærte. Ingredienserne er sager der alligevel ligger i skabe og skuffer, så det er en smal sag at mixe denne tærte sammen, trods tidspres.
Tærten smager godt både varm og kold, og er derfor en oplagt mulighed til madpakken.
opskrift
300 g gulerødder
60 g havregryn
80 g smør eller olie
1 d mælk
2 æg
1 kvist timian (eller andet krydderi, du lige har stående)
2 tsk bagepulver
Riv gulerødderne, kom dem sammen med havregrynene i en gryde med smør/olie og bag blandingen af i 7-10 min. Lad den herefter køle af.
Rør mælk, æg, krydderi, bagepulver og salt/peber sammen til en glat dej. Vend gulerodsblandingen heri.
Smør et ildfast tærtefas, hæld dejen i og stil den ind i en kold ovn. Sæt ovnen på 175 grader og bag tærten cirka 40-45 min, til den er gennembagt og gylden.
Ps. Jeg dryssede lidt sesam på toppen – og vil næste gang føje lidt finthakket chili til opskriften.
Opskriften stammer fra “Aarstidernes Livretter”




Pingback: Gulerodstærte med chili og forårsløg
Ser super lækkert ud.
Kan det passe at gulerødder, havregryn og smør skal bages eller skal det steges? I så fald på hvilken temperatur?
Og mangler der ikke hvedemel i din opskrift?
Kunnne rigtig godt tænke mig at lave den!
Blandingen skal bages af, dvs i en gryde hvor det svitses godt (under omrøring) i 7-10 min. Det skal først bages, når det kommer i et fad i ovnen. Nej, der skal ikke hvedemel i opskriften. Havregrynene samler dejen
God fornøjelse med den.
Pingback: HURTIG GULERODSTÆRTE « SUND MUMS
Pingback: Den Uendelige Liste – Madtærter