Forleden da jeg udgav dette indlæg, var det med påstande om masser af anvendelsesmuligheder.
Siden sidst, er brødene blevet spist – og brugt ved forskellige måltider.
Jeg tænkte, at jeg ville vise hvorfor jeg kaldte brødet “multi”. Så her følger lidt ideer til de lækre brød:
Til morgenbordet: På 3-4. dagen er brødet godt at riste. Her med smør og æg til.
Frokost: Sunde sandwiches, med masser af grønt og kylling i. Lidt hjemmerørt guacamole, som smørelse på brødet er prikken over i’et.
Til aften eller morgenmad: Lav dine egne brødcrutonner. Disse er ristet i solbærhonning, til de blev gyldne og sprøde. Passer godt til morgenyoghurten med frisk frugt.
Brødterningerne kan også ristes i lidt hvidløgsolie og bruges i salater til aftensmaden.



