• ···
Rispapir med kylling og grønt

Alletiders fuldkornsstykker

Photobucket

Disse lækre fuldkornsstykker er perfekte til frokostbordet – de er fine at se på, fugtige og lækre inden i og mætter rigtig godt.  
Stykkerne er enkle at mixe sammen, så der er nærmest inden undskyldning for ikke at gå i krig, så madpakken kan blive klar til i morgen, når endnu en ny uge truer : -)

Photobucket

Undskyldningen for at bage var, denne gang, at jeg måtte indvie prøverne på de nye lækre melsorter vi fik til bage workshoppen sidste uge. Jeg brugte lidt af alle typerne, som er karakteriseret ved høje faldtal, god glutenkvalitet og højt proteinindhold.
Du kan selvfølgelig bruge lige de meltyper du har lyst til, men en god blanding af fuldkorn (ca. 40%) og hvede (ca. 60 %) giver som regel succes.

Photobucket

Photobucket

Photobucket

opskrift
4 1/2 dl koldt vand
3 tsk salt
40 g sirup
1 dl solsikkekerner
25 g gær
1 spsk rapsolie
230 g Vinjett Fuldkornsmel
200 g Vinjett Hvedemel
90 g Evolo Fuldkornsmel af rug

Opløs gæren i det kolde vand. Tilsæt sirup, kerner, salt og olie – og herefter meltyperne. Ælt dejen (ca 20 min. hvis du bruger røremaskine),eller godt 10 minutter hvis du bruger håndkraft. Lad dejen hæve lunt og tildækket i 2 timer. Stram dejen op / fold den lidt, 3-4 gange i løbet af hævetiden.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, undgå at røre eller ælte, men skær den straks i de ønskede størrelser og sæt disse af på bagepladen. Drys med lidt flagesalt eller sesam.
Bag stykkerne ved 230 grader varmluft (ellers 250 grader) i 15-20 minutter.

   

8

  • Jeg har nu fulgt jeres blog, og lavet utallige af jeres lækre retter, så bliv endelig ved! :-)
    Jeg tænkte bare på, om i ikke kunne tænke jer at komme med en rigtig god opskrift på hjemmelavet rugbrød? Synes aldrig jeg har fundet en hvor jeg bare tænkte, at den måtte jeg lave igen, og eftersom jeres opskrifter er så gode, tænkte jeg at i sikkert også kunne nogle fiduser til rugbrød ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Hej Jane. Tak for de søde ord!
      Uha mht manglende rugbrøds inspiration ramte du plet ;) Vi har begge kigget en masse på lækre surdejsvarianter, men grundet mislykkedes surdejs-eksperimenter tidligere, er vi ikke nået længere end rugbrøds-brødblandinger.
      Indtil vi når videre, vil jeg anbefale dette brød, i samme genre: http://smagsloejer.dk/2012/01/multi-grovbrod/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna kathrine

    Hejsa..
    Hvormange boller bliver der ca. af denne potion? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Jeg mener at jeg plejer at få 10-12 stykker ud af opskriften :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Er den ikke helt gal med blandingsforholdet? Jeg måtte i hvert fald komme ret meget ekstra mel i (måske 150-200 gram) for at få dejen til at hænge sammen.. Men så blev de til gengæld også gode!!! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Hmm. Jeg plejer at kunne nøjes med disse mål, men tror det kan variere efter meltype. Et af tips’ne fra AMO’s event (hvor dette mel er fra) var netop, at spare på melet – det rettede jeg mig efter, selvom jeg også ofte smider et par ekstra hundrede gram i :- ) Godt de blev gode alligevel:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Gad vide hvor længe de mon skal bage? ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rispapir med kylling og grønt