• ···
Sund kartoffel / gulerodssuppe

Morgenmads/snack stænger

Jeg har de seneste par år, givet mig i kast med et hav at müslibarer. De har været lækre, seje, sprøde og fælles for dem alle; alt for søde.
Som regel har honning, abrikoser, dadler og rosiner været nogle af ingredienserne, og jeg må nok erkende at det bliver lidt for klistret og sødt til min smag.

Nu har jeg endelig fundet en god version. Det er egentlig ikke en müslibar, men nærmere en morgenstang – ingredienserne er en hel del sundere end de tidligere varianter og så mætter de også meget mere.

Photobucket

Opskriften på stængerne er fundet i min nye madbibel Nigella Ekspres, og kan kun anbefales.
Er du typen der flyver ud af døren og hurtigt glemmer morgenmaden, er de idelle til en bedre start – kom evt lidt banan i skiver ovenpå.  Ellers så brug dem som snackbar, eventuelt med lidt pynt af hvid chokolade.

 opskrift
1 ds kondenseret mælk (ca 400 g)
250 g finvalsede havregryn
80 g kokosmel
100 g tørrede tranebær
130 g blandede kerner og frø (jeg brugte solsikke, græskar og hørfrø)
125 g usaltede peanuts

Tænd ovnen på 130 grader og beklæd en lille bradepande med papir (ca 23 x 33 x 4 cm).
Varm den kondenserede mælk op i en gryde. Bland alle de andre ingredienser i en store gryde imens, hæld den varme mælk over og rør grundigt rundt. Tilsæt eventuelt en lille sjat vand, hvis ikke blandingen vil samle sig.
Hæld blandingen i bradepanden og glat ud med en dejskraber eller basiden af en fugtet ske.
Bag blandingen i en time, og lad den herefter hvile i 15 minutter. Skær blandingen ud i barer, afkøl dem helt inden de spises.

Photobucket

Photobucket

Stængerne tager 10 minutter at mixe sammen, og skal så bages i en times tid – de kræver minimal indsats i køkkenet, så der er ingen undskyldning for ikke at være overskudsmenneske og troppe op med hjemmelavede snacks på skolen eller arbejdet på mandag :- )

   

14

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund kartoffel / gulerodssuppe