Chokoladecupcakes

En kage der virker hver gang, er disse nemme chokoladecupcakes. Ja – de plejer ganske vidst at ligne cupcakes, dvs. lidt højere, større og med dekorativt tylle-frosting på, men i min iver efter at indvie nye store metalmuffins forme, blev kagerne altså en anelse mere flade.
Skidt pyt, smagen er den samme – og den er god!
opskrift til 10-12 stk.
100 g mek
20 g usødet kakao
130 g sukker
1 1/2 tsk bagepulver
lidt salt
40 g usaltet smør
1,2 dl mælk
1 æg
1 tsk vaniljesukker
50 g hakket mørk chokolade
Tænd ovnen på 170 grader – jeg bruger varmluft. Pisk smør, sukker, kakao, bagepulver, salt og mel med en elmixer, til alt er blandet og massen er jævn. Pisk mælk, æg og vaniljesukker sammen, i en anden skål, og bland de to skåles indhold.
Pisk massen til glat konsistens opnås. Vend det hakkede chokolade i dejen.
Put papirsformene i metalmuffinsforme, og fyld dem 1/3 op. Bag kagerne i 20-25 minutter.
Til frosting skal du bruge 300 g flormelis, 100 g blødt smør, 0,4 dl mælk, 50 g smeltet mørk chokolade.
Smeltet chokoladen og lad den køle af til stuetemp. Pisk flormelis og smør sammen, og tilsæt mælk. Hæld chokoladen i, og pisk. Jo længere der piskes, jo luftigere bliver frostingen.
Jeg kan rigtig godt lide, at de er lidt mere “flade” – lidt mere kage-agtige på en måde :) og ja, når smagen er god, er alting godt ;)