Fuldkornsbrød – helt uden mel.

Nogle gange støder man på små lækre opskrifter, som simpelthen er for gode til ikke at dele. Som for eksempel en fra denne måneds iform blad, hvor de har nogle opskrifter på brød uden mel. Da jeg lige tager en uge fri for kulhydrater og stivelse (brød, pasta, ris, kartofler etc.) faldt det i rigtig god jord. For hvis man skal holde det helt uden melprodukter, så er det her “snyde” brød altså fantastisk. Jeg er helt sikkert fan, og vil fremover kun bage dette.
Så HURRA for en god opskrift som hermed er givet videre. Og da opskriften jo stammer fra et iform blad, så er der selvfølgelig fordeling af næringsindhold.
– har været nødt til at lave dem i muffinsforme, da jeg ikke havde nogen brødform ved hånden. Men næste gang bliver de bagt som et brød, for at få den helt rigtige brødfeeling ;- )
Næringsindhold pr. muffin
(ca. 25 muffins)
Energi: 162 kcal. Protein: 5,5 g. Kulhydrat: 4,5 g. Fedt: 14 g. Kostfibre: 1,6 g.
Ingredienser
150 g. mandler
100 g. sesamfrø
100 g. hørfrø
100 g. solsikkefrø
150 g. græskarkerner
1 dl raspolie
2 tsk havsalt
4-5 små æg
Fremgangsmåde
Mandlerne hakkes i en minihakker, så det bliver til mel. Alle frø blandes sammen med melet. Æggene piskes sammen i en skål, og blandes med alle frøene, samt salt og olie.
De bages i ovnen (varmluft) ved 160 grader i 35 minutter.
Dog skriver de i bladet, at hvis det er i en brødform, så 70 minutter ved 160 grader.
Hej :-)
Jeg skal i gang med at bage disse suveræne melfri muffins.
Jeg vil lige høre inden, om de også er gode efter at have været i fryseren? Jeg vil nemlig gerne lave en dobbelt portion (ca. 50), så jeg har til noget tid ;-)