Meyers varme hvedeknopper

Sommersuppe med æblemos & kammerjunker med mandelflager

Photobucket

De sidste par dejlige varme dage har givet anledning til danskernes yndlings sommerspise, nemlig koldskål. Og det har ingen undtagelse været her. Jeg har dog aldrig brudt mig synderligt om koldskål i den klassiske forstand, altså med æggeblommer i.
Så her kommer en lidt anderledes opskrift på den dejlige sommersuppe med æblemos. Det kan selvfølgelig laves med alverdens frugter. Mange bruger jordbær, hindbær, rabarber osv. det er helt og aldeles en smagssag.
De friske frugter gør sig også ganske godt, som en erstatning for de syndige kammerjunker. Men hvis I nu vælger, at gå all in på koldskål med de obligatoriske kammerjunker, så vil jeg på det varmeste (he he) anbefale kammerjunkerne som du finder nederst i indlægget.

Sommersupper/ koldskål
( 2 pers. )
6 dl kærnemælk
3 spsk skyr
3 tsk vaniljepulver
1-2 dl æblemos

Fremgangsmåde
Æblerne skrælles og skæres i tern – de kommes i en gryde med en smulevand. Du kan med fordel flække en vaniljestang og skrabe kornene ud og komme dem ned til æblerne, smid også bare de flækkede stænger ned til æblerne – det giver en rigtig dejlig smag.
Når æblerne er kogt møre, blendes de til en dejlig grød. Alt efter smagsløjer, kan det smages til med sukker eller melis.

Kærnemælk, skyr, vaniljepulver og den afkølede æblemos blendes sammen. Her kan man evt. igen smage den til, hvis den ikke er sød nok. Personligt synes jeg, at æblerne giver sødme nok. (Jeg brugte Pink Lady æbler) Og med de søde kammerjunker som spises til, synes jeg det er lækkert med balancen mellem de neutrale og søde.

Photobucket

Kammerjunker med mandelflager
(  35-40 stk. )
250 g mel
2 tsk bagepulver
100 g sukker
100 g raspolie
1/2 dl skummetmælk
1 tsk vaniljesukker
1 æg
mandelflager

Fremgangsmåde
Vaniljestangen flækkes og vaniljekornene skrabes ud og mases sammen med en anelse af sukkeret på bordet med en palet, således at kornene skilles ad. Mel, bagepulver, sukker og vaniljesukkeret blandes godt sammen. Olien kommes i melblandingen og æltes sammen. Tilsæt ægget og mælken tilsidst.

Når dejen er æltet sammen formes den til små kugler som trykkes flade på en bradepande beklædt med bagepapir. Her kan du selvfølgelig selv vælge str. og form. Tril og tryk alt dejen og drys tilsidst dine mandelflager over kammerjunkerne. Her kan det godt være de skal have et lille tryk, så de sidder fast på kagerne.

Kammerjunkerne bages i varmluft ved 200 grader i ca. 10-15 minutter. Hold øje med dem, de skal være gyldne og lidt bløde. De skal nok blive sprøde når de kommer ud og køler af.

IMG_5034

Photobucket

OG hvis I nåede helt herned i indlægget. Så husk at I kan følge os på facebook, og bloglovin. Rigtig god weekend :- )

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meyers varme hvedeknopper