• ···

Knasende kylling i mandelcrunch

Photobucket

Endnu en lækker sag, direkte inspireret af Flad Mave konceptet. Jeg har de seneste uger spist umådelig store mængder kylling – lidt af en overvindelse, for en anti-kødspiser som jeg. Til gengæld har det sat krav til kreativiteten, idet jeg har været nødsaget til at gøre et eller andet ved de, ellers så, kedelige kyllingefileter.

opskrift – 2 personer (2 + madpakker)
50 g mandler
2 spsk. Sukrin Strø Sukker / Perfect fit Strø
1 tsk karry
1 spsk rugmel
lidt salt og peber
2 æg
600 g kyllingefilet
2 spsk flydende Kærgården

Blend mandler, sukrin, karry, rugmel, salt og peber i din blender. Læg rasp-blandingen i en flad tallerken. Pisk æggene sammen i en dyb tallerken, vend så kyllingestykkerne i æg og derefter i raspen. Kødet steges i fedtstoffet ved jævn varme – ikke for varmt, så bliver crunchen hurtigt sort. Er man 4 mennesker om at spise en portion som denne opskrift, giver det 300 kcal. pr person – serveres med en lækker grøn salat.

Photobucket

Nem & lækker rabarbertærte

Opdateretfornylig2-009

Nogle gange skal der bare lidt sødt til kaffen, sagde den ene til den anden. Som sagt, som gjort. En lækker og vanvittig nem rabarbertærte blev smækket sammen – og hvis man bare lever efter 80/20 “reglen” eller sagt med andre ord; alt med måde. Så skal der også være plads til det søde. Den får i alt fald min anbefaling med på vejen. Og så kan man jo få lov at være legebarn, når toppen af tærten/kagen dekoreres med rabarber. :- )

Ingredienser
(6 personer)
100 g sukker
2 æg
100 g smeltet smør
100 g hvedemel
50 g kokosmel
1 tsk. bagepulver
kornene fra ½ vaniljestang
1 tsk bagepulver
300 g rabarber i små skiver
4-5 spsk. rørsukker

Fremgangsmåde
Pisk æg og sukker godt. Rør smørret i lidt ad gangen. Bland hvedemel, kokosmel, bagepulver og vaniljekorn sammen, og vend det i dejen. Vend rabarberstykkerne i dejen. Fordel dejen i den smurte form. Læg evt. nogle rabarberstykker oven på dejen, drys evt. med mandelflager. Bag kagen  i en 170° varm ovn i 30-35 minutter. Jeg havde lidt skyr, som jeg valgte at servere til.
OBS. Næste gang jeg laver denne, vil jeg komme lidt flere rabarber i. Det synes jeg sagtens der kunne være :- )

smagsljerdk003

Sukkerfrie og kalorielette squash-kager

Photobucket

Jeg er stadig igang med test af Flad Mave konceptet – hvilket jeg kun fik endnu mere mod på, efter at have læst jeres positive kommentarer om koncept og resultater..
Jeg får prøvet en masse nye opskrifter af, og en af favoritterne indtil videre, er helt sikkert disse lækre squash-muffins.

Kagerne har den rette “kage-feel” (hvilket ofte mangler i skrump-versionerne), de smager sødt og føles som et rigtigt treat. Det bedste er dog, at en enkelt muffin kun indeholder 150 kcal. pr stk – og derfor er idelle som aftensnack eller ’sund’ kage når du mødes med veninderne.
Kagerne har relativ kort holdbarhed (max tre dage), grundet de fugtige ingredienser, men er fine at fryse ned og tage op efter lyst og behov …

12 muffins i forme som de viste
18 stk i alm. runde muffin forme

200 g squash
70 g hasselnødder
100 g mandler
2 æg
125 g Isis Perfect Strø
2 tsk bagepulver
75 g rugmel
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme
2 spsk. rapsolie

Riv squashen og kom den i en si. Lad den dryppe af i cirka 30 minutter. Hak hasselnødderne groft. Blend mandlerne til mel i en blender/kværn. Pisk æg, strøsukker med en elpisker. bland bagepulver, mandelmel, rugmel, kanel og kardemomme sammen. rør revet squash sammen med hasselnødder, æg og perfect strø, rugmel samt rapsolie. bages i springform eller muffinsforme ved 180 grader g i cirka 35 minutter.
150 kcal pr stk.

Photobucket

Photobucket

Pæresalat med dadler og stegt oksefilet

Mm, elsker at sommeren er årstiden for alverdens lækre salater. Her er der i alt fald ikke et middagsbord, uden en lækker salat eller to. Lige på det punkt, er jeg altså en rigtig tøsepige. Stik mig hellere en spændende lækker salat, fremfor et stykke kød. Her har jeg helt sikkert et par veninder, som ikke kunne være mere uenige. Men det gør mig altid mere kreativ, for at finde nogle anderledes salater- som kan hjælpe mig med at overbevise om salatens klaare overlegenhed ved diverse middagsselskaber ;- )

Denne salat kan jeg dog ikke selv tage kredit for. Min kære mor har opskriften fra en veninde. Men ikke desto mindre, er det simpelthen en lækker lækker sommersalat. Den sprøde pære, med de søde dadler og det stegte oksefilet spiller altså bare vanvittigt godt med det stærke fra forårsløget og den dejlige olie/balsamico dressing.
Så tror jeg vidst også lige jeg fik talt for salaten. Her får i opskriften, enjoy.

smagsljerdk013

Ingredienser
(2 pers.)
2 store håndfulde spinatblade
3 forårsløg
4 dadler
2 friske, sprøde, pære
6 skiver oksefilet (eller parmaskinke)
pinjekerner
primadonna ost efter smag

4 spsk olivenolie
4 spsk balsamico
1 spsk acie honning
salt & peber

Opdateretfornylig2-008

Fremgangsmåde
Skyl salaten, pæren og forårsløgene. Hak spinatbladende groft,og kom dem i en skål. Pæren skæres i små både, og blandes i. Hak forårsløgene og skær dadlerne i små stykker. Bland nu salaten rundt. Rist pinjekerner på en tør pande, til de bliver gyldne. Kom herefter lidt olivenolie på panden, og steg dine oksefilet stykker sprøde som bacon. Lad dem køle af.

Bland nu dressingen sammen, smag til med salt og peber. Hæld dressingen ud over salaten, og sørg for at blande det endnu en gang. Til sidst rives osten hen over, pinjekerner samt oksefileten kommes nu ud over salaten.
Velbekomme :- )

Opdateretfornylig3-001

Iced banana – sommertreat på pind

Photobucket

En sød og relativ sund lille hapser, lavet med rare associationer til forrige forår spenderet i Los Angeles, netop spisende disse lækre bananer på pind i godt selskab.

Banan-isen er hurtig at fixe og alle kan være med!
Alt du skal bruge er: Bambusspid, bananer, god mørk chokolade (jeg brugte 88%, for så vidt muligt, at undgå sukker) og topping i form af kokos, hakkede hassel- eller pistacienødder.
Fremgangsmåden er ikke svær at gætte, men for god ordens skyld, vil jeg lige remse op: Skær dine modne bananer i passende stykker, smelt chokoladen over vandbad, beklæd bananerne, rul i topping, stik et spid i rumpen på bananen, opbevar dem i fryseren og nyd på en lun dag!

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Hav en dejlig Sankt Hans aften, forhåbentlig med godt vejr og rart selskab.
Ps. Glæd jer til, at det rigtige sommervejr (forhåbentlig) snart dukker op – jeg har lækre lækre is-indlæg klar, men nægter at udgive før solen skinner!

Older posts