Knasende kylling i mandelcrunch

Endnu en lækker sag, direkte inspireret af Flad Mave konceptet. Jeg har de seneste uger spist umådelig store mængder kylling – lidt af en overvindelse, for en anti-kødspiser som jeg. Til gengæld har det sat krav til kreativiteten, idet jeg har været nødsaget til at gøre et eller andet ved de, ellers så, kedelige kyllingefileter.
opskrift – 2 personer (2 + madpakker)
50 g mandler
2 spsk. Sukrin Strø Sukker / Perfect fit Strø
1 tsk karry
1 spsk rugmel
lidt salt og peber
2 æg
600 g kyllingefilet
2 spsk flydende Kærgården
Blend mandler, sukrin, karry, rugmel, salt og peber i din blender. Læg rasp-blandingen i en flad tallerken. Pisk æggene sammen i en dyb tallerken, vend så kyllingestykkerne i æg og derefter i raspen. Kødet steges i fedtstoffet ved jævn varme – ikke for varmt, så bliver crunchen hurtigt sort. Er man 4 mennesker om at spise en portion som denne opskrift, giver det 300 kcal. pr person – serveres med en lækker grøn salat.
Ingen kommentarer endnu