Nem & lækker rabarbertærte

Nogle gange skal der bare lidt sødt til kaffen, sagde den ene til den anden. Som sagt, som gjort. En lækker og vanvittig nem rabarbertærte blev smækket sammen – og hvis man bare lever efter 80/20 “reglen” eller sagt med andre ord; alt med måde. Så skal der også være plads til det søde. Den får i alt fald min anbefaling med på vejen. Og så kan man jo få lov at være legebarn, når toppen af tærten/kagen dekoreres med rabarber. :- )
Ingredienser
(6 personer)
100 g sukker
2 æg
100 g smeltet smør
100 g hvedemel
50 g kokosmel
1 tsk. bagepulver
kornene fra ½ vaniljestang
1 tsk bagepulver
300 g rabarber i små skiver
4-5 spsk. rørsukker
Fremgangsmåde
Pisk æg og sukker godt. Rør smørret i lidt ad gangen. Bland hvedemel, kokosmel, bagepulver og vaniljekorn sammen, og vend det i dejen. Vend rabarberstykkerne i dejen. Fordel dejen i den smurte form. Læg evt. nogle rabarberstykker oven på dejen, drys evt. med mandelflager. Bag kagen i en 170° varm ovn i 30-35 minutter. Jeg havde lidt skyr, som jeg valgte at servere til.
OBS. Næste gang jeg laver denne, vil jeg komme lidt flere rabarber i. Det synes jeg sagtens der kunne være :- )
Super lækker og nem kage!<3 man kan evt. lægge lidt flødeskum på toppen, så er den gudeskøn!;-)