• ···
Desserttærte med chokolade og blåbær

Homemade Phish Food Icecream

Photobucket

Som tidligere nævnt, er jeg jævnt glad for snaskede og vamle isvarianter. Ben & Jerry’s is er jo gode kandidater i denne kategori, kandidater der bestemt aldrig skuffer en glad isentusiast som mig. Jeg har endnu ikke smagt en variant af deres is, jeg ikke brød mig om, og besluttede mig derfor for, at gøre dem kunsten efter…

Kæresten herhjemme er stor fan af is med skumfiduser og dén craving blandet med vores fælles glæde ved god chokolade-is, resulterede i ren islykke i form af en vellykket wannabe-version af Phish Food isen.

Jeg har ledt lidt rundt på nettet, efter den perfekte opskrift på isen. Jeg vil sige at denne kombi af diverse opskrifter blev ret perfekt – eneste svipser var den varme karamelsovs der blev hældt i den kolde is, hvilket resulterede i store hårde stykker karamel i isen. Her vil jeg anbefale en karamelmasse der ikke størkner, eventuelt en god købeversion af karamel-sovs til is.

Photobucket

Photobucket

opskrift
200 g mørk chokolade af god kvalitet (100 g hakket i grove stykker og 100 g til smeltning)
100 g skumfiduser
1 dl karamelsovs
1 spsk kakao
1 dl mælk
1/2 dl kondenseret mælk
3 dl piskefløde

Skær skumfiduser ud i små bidder, hak 100 g chokolade groft og klargør karamelsovs (køb en af god kvalitet, eller lav din egen på smør og sukker).
Smelt det resterende chokolade over vandbad, lad dette køle en smule af, før lidt kakao piskes i. Lun mælk og kondenseret mælk en smule, og pisk dette med chokoladen.
Imens chokolademælken køler lidt af, piskes der flødeskum af piskefløden. Flødeskummet vendes med chokoladen og du har nu ismassen klar.
Kør massen på en ismaskine i 25-30 minutter.
Når isen er ved at være færdig, vendes skumfiduser, chokolade og karamel i massen, hvorefter den spises med det samme, eller stilles lidt i fryseren.

Photobucket

   

11

  • Nanna

    Jeg har heller ikke en ismaskine, men har også vildt meget lyst til at lave denne opskrift (love B&J!!). Hvis man så bare smider den i fryseren og rører en gang i timen, hvornår skal skumfiduser, chokolade og karamel så vendes i massen? Skal det bare i med det samme? Ps tak for en god blog! :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Jeg tror sagtens du kan lave isen uden maskine, hvis bare du jævnligt rører godt i bund. Jeg ville vende fyldet i fra start, måske efter en time eller to, sådan at de stadig når at blive godt fordelt :-) Selv tak, dejligt du følger med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor mange personer er opskriften til?:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Jeg fik en 1 liter ud af opskriften, så omkring 4 personer alt efter lækkersult :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenny

    Elsker B and J, jeg kan anbefale deres isbog, der kan fås via amazon. Drømmer om en tur til fabrikken i Vermont

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Jeg har godt læst gode anmeldelser (og smagt lækre is) fra/om bogen – tror hellere den må komme op ønskelisten. Det lyder lidt for fristende :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natalie

    Jeg elsker Phish food!! Kunne vildt godt tænke mig, at prøve at lave isen men har ingen ismaskine.. er der et alternativ eller skal man investere i sådan en basse? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Den er også hammer lækker. Tror sagtens du kan lave den uden, dog skal du nok røre en del i den. En gang eller to i timen under indfrysning :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Det er ikke dårligt – så mangler vi bare sommeren, så det kan retfæriggøres at mæske sig sådan i is :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh det ser frøderen ud!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Desserttærte med chokolade og blåbær