• ···

Vaniljeis på nøddebund med friske bær

 I forbindelse med min fødselsdag lavede jeg denne dejlige sommerdessert. En kombination af det bedste, uden at gøre brug af klassikeren: chokolade. Skøn hjemmelavet vaniljeis, når man først har fået den hjemmelavet udgave, som virkelig smager af vanilje – er det svært at kaste penge efter de købefærdige. Og den cremede is med de syrlige bær, og den sprøde nøddebund sikre sommerdesserten.

Opdateretfornylig2-010

Vaniljeis
1/2 L. fløde
120 g. Flormelis
8 past. æggeblommer
1-1 1/2 vaniljestang

Start med at piske fløden stiv. Kom æggeblommer, flormelis samt kornene fra en vaniljestang (evt. halvanden vaniljestang) i en ren skål. Nu skal æggemassen piskes til en lys luftig masse. Farven når massen er pisket færdig er en lækker cremefarve. Pisk ca. 8-9minutter. Vend slutvis flødeskummet sammen med æggemassen. Beklæd en skål, brødform eller hvad du har ved hånden med husholdningsfilm- hæld isen i din form, og tag endnu et stykke film, og læg dette over isen så det slutter tæt. Kom I fryseren minimum 5 timer og helst 24 timer før servering.

OBS. Det er en rigtig god idé, at lave isen dagen før. Dog kan det godt lade sig gøre med minimum 5 timer i fryseren.

Nøddebund
4½ æggehvide
200 g sukker
100 g mandler
100 g hasselnøddekerner

Pisk hviderne næsten stive, tilsæt sukker, og pisk, til hviderne er helt stive. Vend de blendede mandler og nødder i æggehviderne. Beklæd  lille bradepande med bagepapir, og smør godt. Fordel massen i formene, og bag dem i 10-12 minutter ved 175°. Når de har bagt ca. 10 minutter, tog jeg et glas og stak 10 runde bunde ud, og lod dem bage færdige. De skal være gyldne og sprøde. Det tog i alt ca. 16-20 minutter. Der skal holdes lidt øje med dem, det er forskelligt fra ovn til ovn.

Lad dine nøddebunde køle af, og lav et par kugler is og pynt med dine bær. Velbekomme.
junijuli2012071

Kartoffelsalat med friske ærter, asparges og sennepsdressing

junijuli2012055

Her forleden lavede jeg en hurtig nem, men smadder lækker sommer kartoffelsalat. Jeg har jo været nogle dage i sommerhus, og kørte forbi en gård, som solgte nye kartofler og friske ærter. Det kom der er dejlig lille kombination ud af. Ikke just den store kokkekunst, men måske lidt inspirerende og et alternativ til den klassiske kartoffelsalat i mayonnaise dressingen.

Kartoffelsalat
Nye kartofler
friske ærter
et bundt asparges

Dressing
3 spsk. honning
3 spsk. grov sennep (mild)
2 spsk. fintrevet citronskal
4 spsk. friskpresset citronsaft
1,5 spsk. koldpresset olivenolie

Fremgangsmåde
Pil de nye kartofler og kog dem. Lad dem køle af og skær dem i tern. Pil ærterne og skær asparges i små stykker. Kog lidt vand, og hæld over dine asparges – lad dem stå i 5 minutter. Mens laves dressingen, bland olivenolien sammen med honningen, og rør citronsaften og den grove sennep sammen. Bland det hele og kom citronskallen i.
Kartofler, ærter, asparges og dressingen blandes nu sammen. Velbekomme, en rigtig let lille kartoffelsalat.

Opdateretfornylig2-011
husk endelig at følge os på bloglovin og facebook :-)

Ispind: Frozen yogurt berry-mixtape

Photobucket

Ja ja, trods min tidligere ytrede skepsis over for “sunde” is i bær og sorbet-genren, er jeg stor fan af denne bær-is. Isen bør nydes på en vaarm sommerdag, den er læskende, frisk og fuld af hammer sunde og gode vitaminer.
Jeg tænker at dette is-projekt er (endnu) en perfekt måde at få børnene med i køkkenet på, da udvælgelsen af favorit-bærrene, et hurtigt mix og så opfyldning i forme, sagtens kunne bruges som hyggestund i køkkenet.

Photobucket

Isen kan varieres i det uendelige, denne version blev et mixtape af alle favoritterne; blåbær, brombær, jordbær og hindbær.
Jeg har ingen nøjagtige mål, da jeg bare sjussede mig lidt frem. Dog tror jeg, at en halv pose frosne bær og en eller to deciliter fedtfattig jordbær-yoghurt vil passe meget godt. Er der sarte sjæle blandt is-spiserne, kan lidt sødemiddel tilføjes – jeg synes dog, at den friske og syrlige bærsmag er dejlig som den er!

Photobucket

Vanvittig lækre horn med rababer og marcipan

Photobucket

Mums en smagsoplevelse jeg fik, forrige uge til min fødselsdags-morgenmad… Det var direkte tyveri – en opskrift tyvstjålet fra Cute Carbs, som jeg faldt over, netop efter jeg havde hentet en ordentlig stakfuld rababerer i mine forældres have.

Jeg har en svaghed for gode kærnemælkshorn, selvom der dog ofte går mange måneder mellem jeg får smagt dem. Ofte overdynges de med et alt for tykt lag glasur, proppes med fæl hindbær-syltetøj eller bages til tør uigenkendelighed – ingen af disse ting er tilfældet her – disse kærnemælkshorn er noget af det bedste bagværk jeg til dato har bagt og smagt!

Hornene er meget nemme at lave – jeg klargjorte rababerne aftenen før, hvor jeg også rørte marcipanmassen sammen. På min fødselsdagsmorgen blev dejen rørt sammen, hornene rullet og efter 12 minutter i ovnen, bredte der sig en liflig duft i hele lejligheden. En duft af fødselsdag, rababer-syrlighed og vanilje-prikket bagværk.

opskrift til 16 lækre horn
Dej
250 g smør
40 g sukker
1 vaniljestang af god kvalitet
2 1/4 dl lun kærnemælk
50 g gær
510 g hvedemel

Fyld
150 g marcipan
150 g smør
140 g sukker
170 g rabarber

Bland smør, sukker og vaniljekorn til en smidig masse. Lun kærnemælk og opløs gær heri. Ælt mælk og smørblandingen sammen, og tilføj herefter mel, lidt efter lidt. Efter en god æltning, ender du med en blød og smidig vanilje-prikket smørdej, der er klar til at hvile 10 minutters tid.

Marcipanfyldet laves ved at blande sukker og marcipan godt sammen. Smøren æltes sammen med marcipanen og endnu en blød og sød masse er klar.
Når du er klar til bagning, deles dejen i to. Dejen rulles ud, trekanter skæres, marcipan-klatter sættes  på trekanternes bredde ende og toppes med en lille håndfuld rababerbidder. Trekanterne rulles til fine horn, stilles til efterhævning i 45 minutter.
Hornene pensles med sammenpisket æg og drysses med hakkede hasselnødder. Hornene bages ved 230 grader i 12-15 minutter.

Photobucket

Den klassiske jordbær-syltetøj

Photobucket

En helt simpel opskrift på den klassiske jordbær syltetøj med gode gedigne jordbærstykker i. Er man mere til en cremet syltetøj uden klumper, blendes eller moses bærrene selvfølgelig bare efter opkog.

opskrift
500 g friske eller frosne bær (fx jordbær eller hindbær)
180 g sukker

Sukker drysses over bærrene og lad dem stå, til de safter. Bring langsomt blandingen i kog. Når bærrene er møre, tilsættes 1 spsk sukker blandet med 1 tsk Rød Melatin, hvorefter det koges i 1 min, skummes af (med en ske) og så hældes på rengjorte og Atamon skyllede glas. 

Alternativt til Rød Melatin (der stiver syltetøjet), kan sukkermængden forhøjes til minimum 250 gr.

Photobucket