• ···

Pizza con gli asparagi e formaggio di capra

Photobucket

Jep, en ægte italiener resized til miniformat. En lækker pizza der vil behage de fleste – og i øvrigt gør sig glimrende i madpakken. Er gedeost en smule i overkanten, undlades denne bare – pizzaen får masser af smag uden den.

opskrift til 2 store pizzaer
pizzadej efter eget valg – prøv den grove version eller den lyse med durum
1 portion tomatsauce
1 bundt grønne asparges
200 g gedeost
200 g mozerella
2 dl sorte oliven
6 kviste frisk rosmarin
Friskkværnet sort peber
Olivenolie

Varm ovnen op til max varme – omkring 250°
Smør tomatsauce ud på de udrullede pizzabunde. Knæk nederste del af de friske asparges og overhæld dem med kogt vand og lad dem stå et øjeblik. Lad dem herefter køle af og skær dem i mindre stykker. Smuldr osten ud over pizzaen, læg oliven og asparges på og krydr godt med haket rosmarin og peber. Bag pizzaen midt i ovnen i 10-12 minutter. Dryp en smule olivenolie ud på pizzaen.

Photobucket

Svampede bananmuffins med karamel-chunks

Photobucket

Som tidligere nævnt, blev en del af vores Englands-tur også brugt på at få fyldt godt op i kagesortimentet. Én af sagerne jeg ikke kunne modstå, var fra supermarkedets egen linje, der laver ingredienser til det finere bagværk. Priserne var overkommelige, emballagen stilren og tiltalende og produkterne uendelige.
Jeg hapsede, blandt andet, denne fine bøtte indeholdende “A handfull of Fudge Chuncks”. Forleden dag, fandt jeg så ud af hvad de skulle bruges til – nemlig Nigella’s bananmuffins…
Kagerne er helt perfekte – svampede, søde, hurtige at bage og særdeles velduftende!

 
opskrift til 15 muffins

3 modne bananer
1 1/4 dl vegetabilsk olie
2 æg
250 g mel
90 g sukker
1/2 tsk natron
2 tsk bagepulver
150 g karamelstykker

Forvarm ovnen til 200 grader og gør muffinformene klar. Mos bananerne med en gaffel og sæt dem til side. Kom olie i en lille skål og pisk æggene i.
Kom mel, sukker, natron og bagepulver i en stor skål og bland det sammen med æggemixen og bananmosen.
Vend karamelstykker (grofthakket chokolade kan også sagtens bruges) i dejen og fordel det i formene. Bages i 20 minutter.

Photobucket

Photobucket

Smuk kage til smukke B – En fryd for øjet med bær og toblerone

Photobucket

Fik den ære at medbringe en kage til kagebordet ved søndagens barnedåb – med det samme faldt valget på Anne’s flotte kage. En kage jeg længe har savlet over, men manglet en lejlighed til at kreere.

En lille raportage fra en dag med smil, buttede babykinder, solskin og velsignelse en masse.
Vi smagte på og nød de smukke omgivelser, smukke kager og det smukke nye navn.
Symbiosen af toblerone, friske bær og chokolade-cigarer er en sand fryd – både for øje og mund.

Photobucket

opskrift
Chokoladebundene laves på din favotit opskrift – mangler du én eller er under tidspres, så brug Anne’s (eller snyd og få bagerens hjælp, som jeg gjorde).

Tobleronecreme
1/2 liter piskefløde og 300 gram Toblerone.
Kog piskefløden langsomt op, og smelt så chokoladen heri. Lad massen stå køligt natten over, og pisk derefter forsigtigt til en cremet og let konsistens opnås.  

Hindbærmousse
4 dl piskefløde og 500 gram hindbær.
Piskefløden piskes meget stift, hvorefter de moste hindbær vendes i, til massen bliver fin jævn og smuk lyserød.

Pynt
1 1/2 dåse chokoladerør, 1 bakke jordbær og 1 bakke hindbær.

Kagen 
Saml kagen idet første bund smøres med tobleronecremen. Næste bund tilføjes, hindbærmousse smøres herpå, hvorefter sidste bund udgør toppen. Kom det sidste mousse (og evt. creme) på toppen og pynt med lækre friske bær. Jævn siderne ud med det sidste tobleronecreme og sæt så rørene fast hele vejen rundt.

Photobucket

Photobucket
Kagen er ufattelig fotogen og ville have været en fryd af arbejde med, foran kameraet – men når musikken den spiller …
Dagens kage blev knipset med iPhone – deraf den forringede fotokvalitet ;)

Mini Hotdogs

Photobucket

Da herrene spillede om semifinalepladsen sidste uge, havde vi samlet godt selskab til pizza, bold og hotdogs. Hotterne blev lavet i mini-format, hvilket tilføjede lidt humor og spas in the making. Hotterne er de perfekte “finger-madder”, snacks eller hit i børnehøjde – vi var i hvertfald særdeles begejstrede…

Photobucket

Photobucket

Dejen er en almindelig snobrøds-agtig dej, tilsat lidt grahamsmel.
Målene er nogenlunde: 20 g gær, 2 dl lunkent vand, en skvis salt, 1 dl grahamsmel og 1 1/2 dl hvedemel. Lad dejen hæve lidt, og form små pølsebrød. Brøddene bages i 10-15 minutter ved 200 grader.

Fyldet blev ganske originalt, men kan selvfølgelig arrangeres så det udgør den perfekte hotdog for den enkelte.
Vi ristede coctailpølser i ovnen, svinede med ketcup, sennep og remulade. Sjaskede med mini pickles og dryssede med ristede løg.

I al sin enkelthed – den perfekte snack, der med garanti vil impornere dine gæster, om ikke andet, så på nuttetheds-faktoreren!

Photobucket

En hvid italiener: Pizza bianca

Photobucket

Og sådan gik det til, at pizzaen gik fra rød til hvid, fra grøntsager til ost og derfra, tog den lige vej til succes!

opskrift

pizzadej efter eget valg – du kan vælge grov bund som her eller den traditionelle hvide med durum som her
 
fyldet her, rækker til 2 mindre pizzaer.
ca. 200 gram ricottaost
ca. 45 gram parmasanost
ca. 200 gram mozarellaost
ca. 45 gram pinjekerner
4 fed hvidløg
frisk rosmarin
olivenolie
salt og peber

Lav pizzadejen i god tid, så den kan nå at hæve godt.
Varm ovnen op til 250 grader. Rul dejen ryndt ud og smør ricottaost på. Riv parmasanost over bunden og fordel skiver af mozarella og pinjekerner på. Skær hvidløg i tynde skiver og hak rosmarin fint. Dette drysses over pizzaen, dryp med olie og krydr med salt og peber. Bag pizzaen midt i ovnen i 10-12 minutter.

Photobucket