• ···
Italiensk kartoffelpasta: Gnocci med mere

Lækre Sarah Bernhardt-bidder

Photobucket

En sand fest-hapser der fluks sender mig tilbage til konfirmation, runde fødselsdage og studenterfest, hvor disse herligheder gentagne gange er blevet indtaget, akkompangeret af kølige bobler.
Jeg er opvokset med bunde af købe-makroner, men efter at have læst flere steder at de hjemmelavede bunde var noget bedre, måtte jeg jo igang… Jeg er dog ikke overbevist – resultatet er super lækkert på begge måder, men jeg synes nu at den sprøde og luftige struktur i købemakroner passer fantastisk godt til den mere tunge trøffelcreme.

opskrift
omkring 40 bunde:
270 g revet marcipan
1 dl sukker
2 æggehvider

Riv marcipan, bland med sukker og æggehvider til jævn masse. Pisk lidt luft i massen, så den bliver mere smooth. Stil massen lidt på køl, fyld på sprøjtepose og lav bunde på størrelse med en god 2 krone. Kom lidt vand på bagsiden af en ske og glat let ud. Bag bundene midt i ovnen i 15-20 minutter ved 175 grader.

chokoladetrøffel:
3 dl piskefløde
120 g mørk chokolade (anbefaler 60%, da 72% bliver en smule bitter)
150 g mørk chokolade til overtræk

Kog fløden op i en gryde, bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den i fløden. Kog blandingen ved svag varme og under omrøring ca. 5 minutter.
Lad cremen stå koldt til den stivner, natten før brug fungerer fint – minimum 4 timers køl. Trøffelcremen piskes let op og er så klar til brug.

Kagerne samles ved, at der laves små topper af trøffelcreme på hver makronbund, der kan formes lidt med en smørekniv. Kagerne stilles på køl, overtrækschokolade smeltes. Toppene overtrækkes og kan eventuelt pyntes med frysetørrede hindbær som her.
Kagerne nydes kølige med lækre bobler til.

Photobucket

Photobucket

   

7

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Italiensk kartoffelpasta: Gnocci med mere