• ···
Galette med gulerødder og hytteost

Knæk madpakke-koden

Photobucket

Ofte stilles der, på diverse madblogs incl. vores, spørgsmål fra nysgerrige læsere der ihærdigt prøver at peppe de kedelige madpakker op. Jeg er ikke ligefrem en madpakke-guru men har aldrig haft et decideret had til de lumre pakker der guffes i en hastig pause mellem bøger og blyanter. Det kunne være super fint, hvis vi kunne inspirere hinanden lidt – hvad synes DU fungerer i madpakken?

Jeg er opvokset med spændende madpakker – dem hvor der var forskellige strukturer i maden og dem som altid indeholdte et overraskelseselement…
Jeg vil løbende forsøge at komme med lidt madpakke tips og ideer – især er jeg igang med at udvikle overraskelses-momenterne til den gode madpakke!

Det ultimative madpakken indhold

Protein – protein er vigtigt, det mætter og bygger muskler op. Vores mæthed skal gerne stimuleres godt midt på dagen, så koncentrationen bliver nememre at holde. Gør dette med kødpålæg, æg, fisk eller bælgfrugter.

Grøntsager – en god madpakke indeholder altid grøntsag i en eller anden form. Helst mere end en skive blød agurk i en leverpostejs-klapper, men lidt har også ret. 
Råkost, gnavegrønt eller gulerodsfrikadeller er alletiders…

Frugt – Bær har lavt kalorieindhold og smager skønt når på rette årstid. Ellers er det bare om, at følge sæsonens frugt og nyde et stykke først på eftermiddagen når trangen til lidt sødt kan melde sig…

Fuldkorn – groft brød skal ikke være hovedindholdet i madpakken, men den grove struktur og masser af kerner er altid godt. Rugbrød eller brune ris er gode bud.

 Sundt fedt – En vigtig medspiller for at opnå den gode fordeling af essentielle fedtstoffer. Nødder, avokado, koldpresset olie til dressing og vegetabilsk smørepålæg er hits med sundt fedt.

Naturlig sødme – kan opnås via bær, æbler, gulerodsmuffins eller hjemmelavede müslibarer.

Overraskelsen – en hyggelig hilsen der får smilet frem, måske en lille dessert. Overraskelsen kan i øvrigt indeholde elemener fra alle ovenstående kategorier.

Photobucket

Mandags madpakken på billederne bar i øvrigt præg af, at køleskabet ikke var videre opdateret. Dog rundede jeg alle elementerne i den gode madpakke – pånær overraskelsen..
Omkring klokken 10.30 spiste jeg rugstænger – grov struktur, knas og masser af fuldkorn. Spiste et par tomater hertil…
Kl 11.30 er der frokost, og her stod den på råkost af gule, hvide og røde gulerødder, æble samt mandler – giver en god fordeling af grøntsager, sødme fra æblet samt knas og fedtstoffer fra mandlerne.
Protein tilføjes via masser af kyllingepålæg i rugbrødet – der giver fuldkorn. I klapperen er der desuden peberfrugt, agurk og feldsalat – et lille bidrag til grøntsagskontoen.
Omkring kl 14 er koncentrationen ofte dalene og det bliver til mere snak end produktivt arbejde – her kommer det sunde men søde indslag ind, i form af mandler, gojibær, morbær og tranebær.

Hvad er dit bedste madpakke tip?

Ydeligere madpakkeinspiration kan findes hos Rebecca Persson, der har skrevet en hel del om madpakker samt hos Sofie, der har fine sunde opskrifter der både rammer “naturligt sød”, “protein” og “sunde fedtstoffer”-kategorierne.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galette med gulerødder og hytteost