• ···

Schweitzer-pastiller

Photobucket

For mig, en af de mest nostalgiske julegodter (på listen med kiksekage og havregrynskugler) ligger mormors schweitzerpastiller – de er runde, søde og smelter på tungen – alt i alt, ganske perfekte for en pebermynte-fan som mig!
Kun ganske få ingredienser skal bruges, så der kan hurtigt tankes op med en ny portion…

opskrift
2 pasturiserede æggehvider (1 bæger)
1 pk flormelis (næsten)
3 tsk pebermyteessens (efter smag)
50 g mørk chokolade (der omkring)

Æggehviden blandes med flormelis, til konsistensen er blød men sammenhængende. Der tilsættes pebermynteessens og smages til. Tilføj mere flormelis, til massen er rullefast. Sæt små kugler af på et stykke sølvpapir, arbejd hurtigt med massen, da den tørre hurtigt – dvs. har du rullet 5-8 små kugler skal de trykkes flade, inden de når at tørre så kanterne ikke revner. Lad pastillerne stå og tørre – minimum to timer.
Smelt en smule chokolade og dryp små prikker på pastillerne. Lad igen pastillerne tørre, opbevar dem i en lufttæt beholder og nyd med søde jule-nisser!

Photobucket
Photobucket

Fuldkorn er guldkorn

Photobucket

Nå, vi har jo været så heldige at få mulighed for, at sprede et godt og solidt mad-budskab – nemlig budskabet om masser af fuldkorn til søde unge damer. 

Sagen er nemlig, at vi danske unge kvinder langtfra får de anbefalede mængder fuldkorn – det til trods for, at der arbejdes på sagen og at tilgængeligheden vokser stødt. Vi kan vel alle blive enige om, at der ikke er grund til at mæske sig i tre skiver hvidt pap, hvis man kan opnå mæthed efter én bolle fuld af kerner og korn? Uanset om du svarer ja eller nej, har du her mulighed for, at blive lidt klogere på fuldkorn og lære lidt om den nye kampagne, der meget gerne skulle ende med at fremme folkesundheden!

Følger man lidt med i ernærings og kostråds-debatterne, er der ofte skiftende holdninger til hvad der er sundt den ene dag og usundt den næste. Det kan være svært at finde rundt i de mange velmenende råd og ligeledes svært at gennemskue de reelle interesser fra folkene bag. Derfor er det også vigtigt at finde sin egen vej, og finde den livsstil der fungerer for netop en selv – og her kunne fuldkorn jo blive en ganske god medspiller.

Samtidig med at forbruger-junglen vokser sig større og større, sidder der folk bag, og forsøger at gøre det nemmere for os forbrugere at vælge sundt – fx ved lanceringen af Fuldkornslogoet i 2009. Logoet er skabt for at skabe gennemsigtighed og vejledning til den enkelte forbruger, vil du læse mere om fuldkornslogoet og kravet til produkterne, kan du klikke her.

Med den nye fuldkornskampagne, som vi hjælper med at sætte fokus på, er forskellige interessenter gået sammen om en fælles vision, nemlig at fremme folkesundheden. Samarbejdet er ganske pålideligt, idet alle distributørerne af fuldkorns-varerne (såsom Coop, Kohberg og Schulstad) bakkes op af mere sundhedsfaglige partnere, herunder Kræftens Bekæmpelse, Fødevarerstyrelsen og Hjerteforeningen (m.fl), hvilket, efter vores mening, giver udtryk for evidensbaseret viden og kontinuerlig forskning indenfor området.

Photobucket

Personligt, er vi selv fortalere for fuldkorn og anvender det ofte i vores madlavning – fx når vi bager grovboller eller laver pizzadej. Dette udfra en viden om, at fuldkorn indeholder ”hele pakken” og vi (og vores krop) derfor får glæde af både fibre, vitaminer og mineraler. Sundhedsmæssigt har fuldkornene jo den fordel at bidrage med masser af fibre, hvilket især er godt for fordøjelsen og tarmfunktionen.
Fuldkorn er langt fra forbeholdt dem der har en god sjat penge at smide efter råvarer – du kan nemlig sagtens få fornøjelse af fuldkorn, trods lavvande i kassen.
Det handler om mæthed og sundhed, og er nemt at gå til. Udover at bladre rundt i nogle af vores opskrifter, er det super nemt at klikke ind på siden her , hvor der findes god inspiration til fuldkornsmad på SU.

Fire fuldkorns formaninger:
Det kan være svært at vurdere mængden af indtaget fuldkorn. Kun 2 skiver rugbrød og en portion havregrød dækker dit daglige behov, dét burde vi vel alle kunne få ned…
– Fuldkorn er både hvede, rug, byg, havre, brune ris og røde ris, hirse, majs (tørret) og sorhum/durra. Der er altså rig mulighed for at bage amok…
– Fuldkorn er en del af de otte kostråd. Lever du med disse i baghovedet, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer.
-Fuldkorn er ikke kun seriøs sundhed: Kig nærmere på Fuldkornskampagnens eye-catcher og deltag i konkurrencen om en lækker spa-oplevelse her.

Photobucket

Mathias “Zanka” Jørgensen er model for kampangen – måske dét kan give lidt inspiration? :-)

Selvom bloggen blandt andet, rummer mange søde sager (som vi bestemt holder af, bevares) så er vi begge meget opmærksomme på sundhed, og opsøger hele tiden ny viden i forhold til dette. Vi debatere tit om selve begrebet sundhed, alt fra hvordan man tolker dette, hvordan man lever op til dét at leve sundt, hvilken vej man vælger i forhold til de mange grene der efterhånden er af sundhedslivsstile – det er nemt at blive forvirret. Generelt set, så er vi af den overbevisning, at vælger man  “alt med måde”, så går det nok aldrig helt galt. Vi træffer valg hver gang vi handler, eksempelvis så handler vi begge minimælk fremfor letmælk, fuldkornspasta frem for alm. hvid pasta, og ligeledes handler vi begge pr. refleks fuldkorn når vi skal vælge brød. Det er blevet en vane – og vi synes bestemt kun det smager bedre, der er mere bid og mætheden varer altså bare længere end en hvid bolle.
Når vi kigger i vennekredsen, piger som drenge, så kommer det alligevel bag på os – at de unge piger slet ikke spiser nok fuldkorn i forhold til gennemsnittet? Måske er vi farvet af vores passion for mad og hungren efter informativ viden – men vi vil rigtig gøre høre, om det er noget i kan nikke genkendende til? Får I nok fuldkorn og tænker I over det i jeres hverdag? Hvad er jeres tanker?

(Sponsoreret indlæg, med fuldt ud udtryk for egne holdninger og interesser)

 

 photo 8af69f90-811e-4323-bbf6-3e8d1f180e4c_zpsab1f82fa.jpg

Snack: Grønne kål-chips

Photobucket

Rosenkål har i min familie, altid været en udskældt lille størrelse. En af dem, man aldrig rigtig smager, fordi de øvrige generationer har fået det tvunget i sig som børn…
Jeg gik til rosenkålene på en mere utrditionel facon – og resultatet blev grønne chips!

Et udemærket alternativ til de lækre edamamebønner, for mange af elemenerne går jo igen her. Salt, citron og lidt grønt – en snack er skabt!

opskrift
200 gram rosenkål
olie
salt
citron

De små kål skylles, hvorefter de yderste blade forsigtigt fjernes. Fjern så mange lag du kan, og brug det resterende kål andensteds. Fordel alle de store blade på et stk bagepapir.
Fordel en sjat olie ud på bladene, rist dem i ovnen ved 180 grader i cirka 10 minutter – hold øje, det går stærkt.
Vend bladene undervejs, så alle kanter bliver gyldne.
Servér straks dine grønne chips, med citronsaft og salt udover.

Photobucket

Havregrynskugler

tommappe2

Lækre havregrynskugler ♥

Normalt synes jeg julen starter alt for tideligt, og plejer aldrig rigtig at komme i julehumør før en gang inde i December. Meen, så blev jeg alligevel grebet forleden, tilfældigvis spillede min iPod en julesang (yndlings julesangen Driving Home For Christmas) og ja – det gjorde udfaldet. Jeg satte juleskiven på, og gik i gang i køkkenet. Jeg lavede disse fantastiske nemme havregrynskugler, mmh! Havregrynskugler er jo en gammel klassiker, som altid vinder sin ret. Måske har det noget at gøre med, at de nok må siges at være en smule sæsonbetonet – så man når ikke at blive træt af de lækre havregrynshapsere. Desuden er det en fin lille værtindegave, som altid falder i god jord. Hvis I heller er blevet træt af dem, så får I lige en opskrift med på vejen :-)

Ingredienser
125 g. havregryn
50 g. smør
75 g. flormelis
6 spsk. kakao
4 spsk. mælk
– kokosmel

Fremgangsmåde

  • Bland alle ingredienserne sammen, til en klæ’ masse.
  • Form dejen til små fine kugler.
  • Tril kuglerne i kokosmel.
  • Lad dem stå i køleskabet et par timer.Velbekomme…

IMG_3718

 

Husk endelig at følge os på Facebook, Bloglovinog som noget helt nyt, har vi også fået Instagram – @Smagsloejer.
Hvis I også bruger Instagram, og prøvet nogle af vores opskrifter af – så hashtag det endelig med #smagsloejer.
Det er så dejligt og hyggeligt at se opskrifterne blive brugt af jer.

Søndags suppedasen: Thaisuppe med karry og rejer

Photobucket

Søndag igen – stadig mørkt, stadig koldt, og stadig med (kort) nedtælling til julerierne. Søndagens suppe er en blanding af typiske danske vintergrøntsager – spinat og broccoli, samt klassiske asiatiske ingredienser som rejer, currypasta og spidskommen. Hånd i hånd forenes de, og bliver til en vitaminrig grøn suppe – rig på smag og vitaminer.
Suppen rækker til 4 personer og koster lige omkring 70 kr at lave – en af de dyrere supper i rækken, men stadig SU-værdig kuvertprisen taget i betragtning!

opskrift
1 løg
2 fed hvidløg
5 cm frisk ingefær
2 spsk olie
3 tsk grøn currypasta
1-2 tsk stødt spidskommen
1 dl mælk
7 dl grøntsags eller hønsebouillon
1 frisk broccoli
1 bakke spinat
1 dåse kokosmælk
Frisk persille
Lime
150 g store optøede rejer

Løg, hvidløg og ingefær pilles og hakkes fint. Spinar og broccoli skylles og blendes med 1 dl mælk.
Varm lidt olie i en wok eller stor gryde, svits løg og ingefær heri. Efter et par minutter tilføjes currypasta. Tilsæt den blendede grøntsagsmasse og bouillon og lad det koge op i 5 minutter. Krydderier og kokosmælken hældes på.
Lad suppen simre i 10 minutters tid, smag til med salt, spidskommen og limesaft.
Rist dine rejer og klargør persille. Servér suppen brandvarm med brød, persille og rejer i.
Velbekomme og god søndag!

Photobucket

Photobucket

Older posts