God gammeldags æblekage

Det er risengrød!

Photobucket

Hos os, er den helt store risengrødsaften lillejuleaften, d. 23. december. En aften med juletræspyntning, risengrødskogning og forventningsfuld snak og grin.
Der er nu kun én måned til, så jeg tænker at en god traditionel risengrødsopskrift må være på sin plads.
Risengrød har, for mit vedkommende, altid været en bestillingsvare, der udelukkende er blevet spist hos mor – da jeg altid har troet, at den eneste måde at lave den på, var at have en lang fridag til rådighed, så grøden rigtig kunne stå og sætte sig under dynen i flere timer…
Der viste sig imidlertid at være alternativer, og efter jeg opdagede dét, har risengrød været fast inventar på madplanen – det er jo kun (optakt til) jul én gang om året! 

Risengrød 2-3 personer
1 liter mælk – let eller sød
250 gram grødris
2 dl vand
1/2 tsk salt
Et nip vaniljepulver/halv vaniljestang
+ kanelsukker

Kom ris og vand i en mellemstor gryde, lad det koge op, under jævnlig omrøring. Lad det koge et par minutter, så risene får suget al vandet til sig. Tilsæt så mælken og lidt vanilje, og lad også dét nå lige til kogepunktet, hvorefter du skrurer godt ned for varmen. Lad nu risengrøden simre under låg i 40 minutter – rør hver 5-10. minut, og smag til sidst til med lidt salt. Husk at få vaniljestangen op, hvis du brugte sådan én.
Servér med kanelsukker og en lille smørklat – gerne til lyden af
“Det er risengrød, der gør næsen rød – og kanel bli’r strøed,

det gør skorpen sprød, grød skal være blød og ikke tør…”

Photobucket

4

  • Smukke billeder – jeg kan næsten dufte kanelen ;-)
    Min datter elsker risengrød og jeg tror da også der kommer til at stå risengrød på bordet mindst en gang om ugen her også ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Tak Maria, den helt rigtige duft er jo det halve af oplevelsen ;-) forstår din datter til fulde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker risengrød! Så snart det bliver 1. December, kommer måneden til at stå på det nok mindst én gang om ugen :)
    – Frida, http://bakedbyblondie.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Hørt! Skal spise det liige til vi bliver trætte af det :- D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God gammeldags æblekage