• ···
Bagel to go: laks & creamcheese

Søndags suppedasen: Vintersuppe med rodfrugter

Photobucket

Så er det søreme allerede søndag igen!
Den forgangne uge er, for  mit vedkommende, fløjet afsted – jeg har haft ferie, hvilket virkelig var tiltrængt. Jeg har lavet en masse mad (og udnyttet dagslyset til at tage en masse billeder i), haft gæster, været gæst, sovet længe og hygget igennem – skønt har det været!

Nu banker hverdagen på igen, og det er atter blevet suppetid. Denne gang, en sund vintersuppe med ganske få kalorier men masser af vitaminer fra de grove grøntsager.
Supen kan sagtens laves i en mere cremet (blendet) version, men jeg synes nu at grøntsagsstykkerne med bid i, gjorde sig ganske godt heri.
 

Photobucket

opskrift
400 g rødbede
200 g pastinak (2 stk)
100 g gulerod (2 stk)
1 rødløg
2 fed hvidløg
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 tsk friskhakket rød chili
1 liter vand – 2 bouillonterning
Saften fra en kvart citron
Salt
~ Creme fraiche & forårsløg til topping. Godt groft brød at nippe til.

Skær rodfrugterne i mindre tern – pastinak og gulerod lidt mindre end rødbeden. Rens og skær løg og hvidløg ganske fint. Svits løgene i lidt olie, til de har taget farve. Drys løgene med krydderierne og lad dem svitse i et minut eller to.
Kog en liter bouillonvand i en gryde, tilsæt løg og rodfrugtetern og lad suppen simre i 25 minutter.
Når suppen er klar, kan du smage til med salt og citronsaft.
Server med creme fraiche, hakket forårslød og brød! Velbekomme

Suppe bonus: Mad til 3 personer for 20 kr, og så endda varmegaranti og masser af vitaminer! Dét er et sandt SU måltid der gør sig godt, i det kolde vejr. Arbejdet kan klares på 15 minutter – timet så man kan nå opvask og borddækning mens suppen bliver færdig!
Suppen er ideel som forret, da den ikke mætter helt sindssygt.

Photobucket

   

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagel to go: laks & creamcheese