• ···

Fra alle os til alle jer

Photobucket

SÅ blev det langt om længe den 24. december – juleaftensdag.
Til trods for, at det ikke er stor-bloglæsningsdag, vil vi alligevel lige sende jer et lille julekort.

Vi ønsker alle vores søde læsere, unge som gamle, høje som lave, rigtig glædelig jul!
Vi håber at i får nogle skønne dage med jeres familier og masser af dejlig mad.

TAK fordi i læser med, det betyder rigtig meget for os.
For mere mad, personlighed og andet gøgl, er i velkomne til at finde ps på Instagram – dér vi nok en smule mere aktive end på bloggen, her de kommende juledage!
@mariaelise
@christiinanielsen

 

Glædelig jul, fra os til jer!

Photobucket

 photo 8af69f90-811e-4323-bbf6-3e8d1f180e4c_zpsab1f82fa.jpg

Jule-scones

Photobucket

Her hos os, bruges der ofte god energi på et hyggeligt morgenbord juleaftensdag, d. 24 – til gengæld skippes frokosten.  
Vi spiser som regel lækker morgenmad sammen, inden vi skal være klar til jule-kirke og videre ud til vores respektive familier. Disse julede scones egner sig perfekt til morgenbordet, ligesom de hurtigt kan nydes som hurtig frokost/kaffepause inden kirke eller Disney Sjov.
De laves hurtigt, smager dejligt og så indeholder de kun ingredienser der i forvejen står i  de julede køkkenskabe.

12 lune scones 
perfekte lune med lemoncurd eller kold tandsmør
185 g hvedemel
90 g smør
70 g marcipan
45 g flormelis
2 dl kærnemælk
2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1/2 tsk kardemomme
1 tsk kanel

Tænd ovnen og lad den ramme de 225 grader. Skær den kolde smør i terninger. Bland de tørre ingredienser godt sammen – vent med marcipan, smør og mælk. Smuldr smørret i blandingen, til en krummet konsistens opnås. Riv marcipanen og vend i blandingen, sørg for, at det er godt fordelt. Tilsæt mælken og saml dejen let. Del ud i 12 små portioner – ælt og form ikke, bare afsæt små klatter på en beklædt bageplade.
Bag på ovnens øverste hylde i små 10 minutter, hold øje.

Photobucket
Photobucket

Marcipan-mad

Photobucket

SÅ nærmer julen sig for alvor, vi er begge endelig gået på juleferie – og dén var tiltrængt! Første feriedag skal nydes med konfekt og afslapning, men allerførst en lækker brunch…

Inden jeg smutter ud af døren, vil jeg lige dele min yndlings julesnack nr. 1: Marcipanmaden!
Som barn fik jeg ofte en lille hjerte-mad med i madpakken, i julemåneden. Det er lækkert, relativt sundt (sundere end konfekt i hvertfald) og perfekt til at stille lækkersulten.

Det er såre simpelt og velsmagende, og får du ikke brugt alt marcipanen her i julen, kan du se frem til små marcipanmadder i det nye år!

Rist et stykke kernerugbrød, læg en tynd skive marcipan på – stik ud med hjerteform. Voíla – lækker julet snack!
Hav en dejlig fredag :-)

Photobucket

Æbleskiver med Nutella-midte

Photobucket

Efter den store succes med citron-æbleskiverne er der blevet bagt æbleskiver en masse. Siden min debut, kunne jeg ikke få mig selv til at købe fryse-versionen, så hver en stund med søde piger, rare venner og dejlige børn er blevet toppet med hjemmebagte æbleskiver med lækre overraskelser i midten. Sidste skud på stammen, blev en nutellaversion – prøv den!

opskrift 4-6 personer
5 dl hvedemel
3 æg
1/2 tsk salt
2 tsk sukker
1 1/2 tsk kardemomme
1 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
4 1/2 dl kærnemælk
1 tsk vaniljepulver
3 spsk rapsolie
1 økologisk citron – skallen herfra
Smør til stegning
Nutella

Bland de tørre ingredienser sammen. Skil æggeblommer fra hviderne, rør æggeblommerne sammen med kærnemælk og olie. Vend det herefter i de tørre ingredienser. Lad dejen hvile en halv times tid i køleskabet. Pisk æggehviderne grundigt og vend dem i den kølige dej – det er vigtigt at du vender forsigtigt med en dejskraber (og ikke pisker), da dejen skal være så luftig som muligt.
Fyld dejen over i en sprøjtepose, varm panden godt op og kom lidt smør i hvert hul.
Så kan stegningen gå igang – fyld hvert hul i panden godt halvvejs op, lad det sætte sig, vend kuglen med en strikkepind. Fyld en anelse mere dej i, lad det sætte sig, og kom så en lille klat nutella i midten. Dæk med dej, og vend fortsat.  
Du får kuglerunde æbleskiver, hvis du husker at fylde godt med dej ind i kuglen og vende dem kontinuerligt under stegningen.

Happy baking og glædelig jul!

Photobucket

Photobucket

Husets honninghjerter [trin 3 & 4]

Photobucket

SÅ blev der tid til, at skrive det sidste indlæg om honninghjerterne. Og bare rolig – det er ikke for sent, for honninghjerterne kan holde sig så længe det skal være. Et godt tip til opbevaring er en lufttæt kagedåse, med et par skiver toastbrød i – så bevarer de den svampede struktur.
Nå, men midt imellem opgaveskrivning, aftenvagter og en pokkers masse æbleskiver, blev det tid til at få gang i honninghjerterne…

Photobucket

Er du blevet nysgerrrig og bagetrængende, er du kommet til rette sted: Trin 1 og trin 2.

Trin 3: Nu kommer vi til the tricky part – dejen kan godt være en hård satan. Jeg var lige ved at give op, men det er her du skal mase alt din kærlighed i dejen. Er den hård som sten, må du igang med en blid opvarmning. Stil den på en radiator, prøv at bræk lidt i den – se om den kan æltes. Hvis ikke, må du ikke fortvivle. Varm ovnen op og kom dejen ind. Bag ikke for meget, men lun dejen op og hav tålmodighed – når en blødere konsistens opnås: ælt! Når dejen er æltet godt, rulles den ud og udstikkes til den valgte form. Jeg lavede hjerter, mine udstikkere var ikke store nok, så jeg lavede bare en karton-skabelon. Bag hjerterne midt i ovnen ved 180 grader i 8-10 minutter. Lad kagerne køle af, stil dem i køleskabet, med en våd klud i nærheden. Kagerne skal sætte sig og trække fugt de næste par døgn.

Trin 4: 2 dage senere. Kagerne overtrækkes med mørk chokolade og eventuelt glasur. Opbevar kagerne i en lufttæt beholder – de har lang holdbarhed.
Nyd dem med søde julegæster!

Hvis i fik bugt med den hårde dej, vil jeg meget gerne høre om resultatet… Blev julen mon forsødet af hjemmebagte honninghjerter i år?

Photobucket

Older posts