Æbleskiver med Nutella-midte

Efter den store succes med citron-æbleskiverne er der blevet bagt æbleskiver en masse. Siden min debut, kunne jeg ikke få mig selv til at købe fryse-versionen, så hver en stund med søde piger, rare venner og dejlige børn er blevet toppet med hjemmebagte æbleskiver med lækre overraskelser i midten. Sidste skud på stammen, blev en nutellaversion – prøv den!
opskrift 4-6 personer
5 dl hvedemel
3 æg
1/2 tsk salt
2 tsk sukker
1 1/2 tsk kardemomme
1 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
4 1/2 dl kærnemælk
1 tsk vaniljepulver
3 spsk rapsolie
1 økologisk citron – skallen herfra
Smør til stegning
Nutella
Bland de tørre ingredienser sammen. Skil æggeblommer fra hviderne, rør æggeblommerne sammen med kærnemælk og olie. Vend det herefter i de tørre ingredienser. Lad dejen hvile en halv times tid i køleskabet. Pisk æggehviderne grundigt og vend dem i den kølige dej – det er vigtigt at du vender forsigtigt med en dejskraber (og ikke pisker), da dejen skal være så luftig som muligt.
Fyld dejen over i en sprøjtepose, varm panden godt op og kom lidt smør i hvert hul.
Så kan stegningen gå igang – fyld hvert hul i panden godt halvvejs op, lad det sætte sig, vend kuglen med en strikkepind. Fyld en anelse mere dej i, lad det sætte sig, og kom så en lille klat nutella i midten. Dæk med dej, og vend fortsat.
Du får kuglerunde æbleskiver, hvis du husker at fylde godt med dej ind i kuglen og vende dem kontinuerligt under stegningen.
Happy baking og glædelig jul!
[…] har også læst mig frem til at skiverne også kan laves med nutella som fyld! Mums, læs mere her. Skriv kommentar 0 Kommentarer […]