Juleønsker til køkkenet

Julens Honningkage-hus

Photobucket

Photobucket

De smukke sirligt pyntede kagehuse ses ofte i julekalendre og gamle jule film – det er ikke pynt, jeg forbinder med min egen jul, og tror egentlig ikke at jeg kender nogen der har tradition for at bage sådanne huse i juletiden… Jeg tænkte dog, at husene sikkert var et genialt eftermiddags projekt for overskudsagtige børnefamilier – dér kom jeg måske til kort, for det tog mig 6 timer at kreere to huse og krævede en del tålmodighed – til gengæld var det smadder hyggeligt!
 

Selvfølgelig skulle det prøves – og resultatet blev et flot hus der beundres af hver en gæst, mens det spreder en dejlig juleduft i hele stuen.
Jeg har forsøgt mig med lidt billeder, men det giver ikke halvt så god stemning som huset i virkeligheden giver.
Tag med på husbyggeri…

Photobucket

De egentlige instrukser linker jeg til, nederest i indlægget – her et lille overblik over husbyggeriet:
Jeg lavede dejen dagen i forvejen, den skulle stå på køl natten over, hvorefter vi fik æltet den godt blød igen.
Dejen blev rullet tynd, skabelonerne kom i brug og sider, gavle og tage blev skåret til.
Alle elementerne blev bagt i 8-10 minutter, nogle med, andre uden knuste bolcher.
Elementerne kølede af, og så gik pyntningen igang – vi brugte æggehvide/flormelis-glasur og masser af glimmer og perler…
Da delene var færdigpyntede og tørre, lavede vi en tynd karamel, der fungerer som lim i huset.
Delene dyppes i karamel, der arbejdes hurtigt, og huset samles.
Huset står nu, med et lille kunstigt fyrfadslys i, så lyset kan spille i de fine farvede ruder.

God fornøjelse – husk tålmodigheden!

Photobucket

Der findes forskellige gode opskrifter til huse som disse, jeg havde held med denne nemme sag.
Til at skære husets dele nøjagtigt ud, brugte jeg denne skabelon.
Guidning og inspiration til pynt kan findes overalt på nettet, fx hos hende her.
Hvis nogle af jer prøver kræfter med huse som disse, må i endelig dele det på vores facebookside eller via Instagram – det kunne være sjovt at se!

4

  • Anne

    Neeeej, hvor er det fint !! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Ja ikke? Glæder mig til, snart at se dit i levende live!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eej, hvor er det fint! Elsker honningkagehuse – synes det er så fint på den eventyrlige Hans & Grethe-måde, samtidig med det er helt vildt julet. Har faktisk aldrig forsøgt at fifle mig til at lave et selv, men beundre dem altid alle steder jeg kommer. Har en drøm om en dag at lave et kæmpe et, med tons af slik, bismarcksstænger og m&m’s tag i tusinde farver.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Ih altså, mange tak!
      Jeg ser dit drømmehus for mig – helt perfekt at gå all in på farver, chokoknapper og bismarcks, dét må blive næste års projekt :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juleønsker til køkkenet