nemt foccacia brød - med havsalt & rosmarin

Prikkede æbleskiver med lemon-surprise

Photobucket
Photobucket

Det er ingen hemmelighed, at jeg længe har gået og troet at hjemmelavede æbleskiver var et, noget så, tidskrævende projekt, som endte ud i bløde, halvflade og lettere brændte æbleskiver… Derfor har jeg, hidtil, gladeligt kastet en tyver efter en pose Karen Wolf, men dét er slut nu!
Sidste uge, skulle studiepigerne forkæles – jeg lånte mig frem til en æbleskivepande og resultatet viste sig at være Åh, så godt!

Jeg lavede en portion med birkes, citron og orange/lemon-curd i midten – det var virkelig en succes, så den skal i ikke snydes for. Tilføjelsen af birkes kan måske afskrække nogen, men det er altså stadig den klassiske luftige kardemomme-æbleskive der er fremtrædende – bare rolig…

Photobucket

opskrift 4-6 personer
(din yndlings – her er det Mor’s/Amo’s)
5 dl hvedemel
3 æg
1/2 tsk salt
2 tsk sukker
1 1/2 tsk kardemomme
1 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
4 1/2 dl kærnemælk
1 tsk vaniljepulver
3 spsk rapsolie
4 spsk blå birkes
1 økologisk citron – skallen herfra
Lemon- eller orangecurd, økologisk
Smør til stegning

Bland de tørre ingredienser sammen. Skil æggeblommer fra hviderne, rør æggeblommerne sammen med kærnemælk og olie. Vend det herefter i de tørre ingredienser. Lad dejen hvile en halv times tid i køleskabet. Pisk æggehviderne grundigt og vend dem i den kølige dej – det er vigtigt at du vender forsigtigt med en dejskraber (og ikke pisker), da dejen skal være så luftig som muligt. 
 Fyld dejen over i en sprøjtepose, varm panden godt op og kom lidt smør i hvert hul.
Så kan stegningen gå igang – fyld hvert hul i panden godt halvvejs op, lad det sætte sig, vend kuglen med en strikkepind. Fyld en anelse mere dej i, lad det sætte sig, og kom så en klat lemon/orangecurd i midten. Dæk igen med dej, og bliv ved med at vende æbleskiven til den er færdigbagt. Husk at tilføje lidt fedtstof til hullerne, mellem hver portion.
Du får kuglerunde æbleskiver, hvis du husker at fylde godt med dej ind i kuglen og vende dem kontinuerligt under stegningen.

Bonus: Æbleskiverne kan sagtens steges nogle timer før, de skal spises – læg dem i et ovnfast fad, giv dem 10 minutter ved 200 grader, så har du sprøde lækre æbleskiver!

Glædelig 3. søndag i advent

Photobucket

9

  • De ser sindsygt gode ud! Og hvor er de bare flotte (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agathe

    Mums hvor ser de bare superflotte og superlækre ud! Måske man skulle kaste sig ud i selv at bage æbleskiver – har altid haft det ligesom dig og troet det var svært! Jeg forstår dog ikke, hvordan du putter mere dej i, efter æbleskiver er vendt? Er sen ikke størknet på den side som vender opad så? Løfter du op i den og putter mere dej indunder? ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Jeg kan kun anbefale dig at kaste dig ud i det, de er så lækre!
      Jeg fylder dej 2/3 i hullet, drejer lidt, så dejen danner en halv skal, ligger lemoncurd i midten og fylder op med dej rundt om. Drejer konstant, så den bliver rund. Tilføjer evt en ekstra lille klat, hvis der er luft i, inden den lukkes/vendes helt.
      Håber det gav mening. Prøv dig frem, det er smadder nemt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold op hvor ser de lækre ud – og specielle… Normalt er jeg ikke den vildeste æbleskivespiser, men de her vil jeg gerne prøve! Og jeg synes bestemt ikke, at birkes afskrækker – det får dem bare til at se mere lækre ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Juhu-u tak Nana! Jeg kan kun anbefale dig at prøve – de er super lækre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MMMMH! Hvor ser de bare lækre ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw det er da flotte hjemmelavede æbleskiver jeg nogen sinde har set :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Ih altså, tak! Jeg var også ret tilfreds med resultatet, trods min nybegynderstatus ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

nemt foccacia brød - med havsalt & rosmarin