• ···
Saltmandler - de nye peanuts

Den BEDSTE cheesecake brownie

Photobucket

Jeg har længe tænkt på at, jeg ville prøve at lave cheesecake brownie – men har ikke rigtig haft noget anledning til at lave den. Men så da jeg så faldt over Julie Karlas opskrift på kagen, og et par venner samme aften skulle komme forbi – så greb jeg muligheden.
Det er en helt fantastisk lækker opskrift, på den dér perfekte svampede og chokoladerige brownie, som vi alle gerne vil have opskriften på. Kombinationen af den lidt klæ brownie med cheesecake rørt med citron på toppen, spiller bare såå godt sammen.
Der var absolut ingen tvivl hverken fra min eller gæsternes side – denne opskrift er helt klart i top 3 over bedste kageopskrift, hvis ikke vinderen. Mmmm…

Photobucket

Ingredienser
 200 gr. flødeost
1 spsk. citronsaft
1 spsk. revet citronskal
1 spsk. sukker
1 vanillestang

250 smør
2,5 dl sukker
5 æg
1 vanillestang
2 1/3 dl hvedemel
300 gr. mørk chokolade 70%

Fremgangsmåde
Halver vaniljestangen og skrab kornene ud, bland dem sammen med sukkeret. Pisk flødeosten, sukkeret, citronsaft og citronskal godt sammen. Stil cheesecake cremen til side.

I en anden skål piskes æg, sukker og vanilje sammen til en lys og luftig masse. Her kan det godt betale sig at, piske i lidt tid – så æggeblandingen bliver rigtig fin luftig.
Smelt nu smøret og chokoladen i en gryde ved lav varme, og rør det sammen. Lad det køle af et lille stykke tid (det behøver ikke være koldt, bare lidt afkølet)
Bland nu chokoladen og æggeblandingen sammen, og tilsæt herefter melet til dejen.

Beklæd en form, jeg brugte en 25×25, med bagepapir og hæld dejen i. Tag cheesecake cremen frem, og smør det oven på kagen. Træk cremen rundt med en kniv, og lav mønster med cremen.

Bag kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 30 minutter.
OBS. Hold øje med kagen, den skal være klæ, og der skal hænge lidt chokoladedej ved, når der stikkes med en kniv.

Velbekomme.

 

NOTE! Næste gang jeg laver denne, vil jeg bruge 100 g. flødeost mere – og tilsvarende vanilje, citron + citronskal. Blot for at kunne trække endnu flottere mønster, og det søde fra brownie og syrlige fra cheesecake cremen smager endnu mere.

Photobucket

   

14

  • Do they REALLY ring the bells like that?It’s a hospital for crinyg out loud X-DOh, and Agnest at 0:50 forgot to ask for the patient’s name consent I’d be marked down if I were her

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christian

    Tak for en dejlig opskrift :-)

    Prøv også lige den her, hvis du er vild med chokolade. Jeg bagte den i dag og spiste den med et stykke vanilje is.

    Så bliver chokolade brownies ikke bedre:
    Chokolade brownie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser bare aaalt for lækkert ud!

    http://www.johanneblog.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MetteLau

    Den må jeg prøve! Sidst jeg lavede en (godt nok af en anden opskrift), blev cheesecake-delen fin, men brownie-delen nederste var helt rå… selvfølgelig skal den være klæbrig, men det her var for meget :/ havde du ingen problemer med det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Det havde jeg absolut ingen problemer med – så hvis du har mod, så synes jeg bestemt du skal prøve den her opskrift. Lad mig endelig høre hvordan det går :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MetteLau

      Jeg har prøvet den, og den var et hit! Jeg lavede cheesecake-delen, som jeg laver den til min cheese cake (200 g philadelphia, 1 æg, 3/4 dl sukker, 1/2 tsk. flydende vanille og masser af revet citronskrald). Det er længe siden, jeg har smagt så god en brownie. Den blev stadig lidt rå, men det kan jo have noget med min ovn at gøre.. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg bager den :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Er glad for at høre, at den var et hit! :-)
      God idé med cheesecaken! Det vil jeg prøve næste gang. Det er altid lidt svært, fra ovn til ovn og form man bager i osv. Den skal helst være klæ’ uden at være rå. Men godt at høre, at det er ikke er sidste gang! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Skal kagen bages dagen i forvejen, og skal den opbevares i køleskab?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Den ser godt nok lækker ud, skal den helst bages på dagen, eller dagen før?
    -og hvis den skal bages dagen før, skal den så opbevares i køleskabet?

    Mvh Louise :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Altså, jeg havde nogle gæster på besøg som var helt oppe og ringe over kagen lige da den kom ud af ovnen.
      Omvendt set, havde jeg et par gæster dagen efter – og de var lige så vilde med den.
      Personligt, synes jeg den er rigtig god – når den har stået en dags tid. Den er stadig svampet og lækker :-)
      Jeg havde den i en pose, på køkkenbordet. :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Hvordan trækker du cremen rundt i chokoladedejen, uden at det hele bare bliver blandt sammen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Det kræver også lidt tålmodighed. Men tag en ske, og kom et par klatter cheesecake rundt på kagen, og tag så en kniv og træk rundt. Det er lidt svært, og det skal jo også helst blandes lidt med chokoladen :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hvor mange personer er denne opskrift cirk beregnet til? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Altså, de stykker jeg skar blev ret store – og der var til 12 stykker. Men det er en bastant fætter, så 15-17 stykker vil jeg nok skære den ud til :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Saltmandler - de nye peanuts