• ···

Sund og simpel tranebærtreat

Photobucket

Jeg fik forleden favnen fuld af smukke røde tranebær.
Lige så dekorative og flotte de er – lige så bitre og sure.
Jeg spurgte vennerne på Instagram, hvad pokker jeg kunne bruge de fine bær til.

Saft, smoothies og småkager var gode bud. 
Selvom kombinationen af tranebær og hvid chokolade tiltaler mig – er den svær at presse ind i januar-kuren…
Alternativet kommer her – og er perfekt til en lille eftermiddags/aftensnack, uden sukker og ganske fin for blodsukkeret.
Vær opmærksom på portionens størrelse – den er lille, man skulle jo nødig smække alle de kalorier på, man lige har løbet af ;-)

opskrift
1 moden banan
1 1/2 dl havregryn
1 håndfuld friske tranebær
1 lille håndfuld blåbær (kan undlades)

Bananen moses godt. Havregryn vendes i. Bærrene skylles under koldt vand og vendes så i massen.
Fordeles på et stk bagepapir, i små runde klatter. Jeg fik 6 ud af portionen. Bag ved 185 grader i 15 munutter. Velbekommen

Photobucket

Photobucket

Grønt morgenæg på farten

Photobucket

Morgenmad med god samvitighed og mæthed. Er du kørt træt i de vanlige gryn, ostemad eller skyr – eller bare nysgerrig på lidt nyt? Disse muffins er perfekte til den travle morgen eller formiddags-måltidet.
Hos mig, er æg ofte begrænset til weekend morgenbordet – udelukkende pga. tidsmangel i hverdagene. Denne muffin giver dig 1 æg, grøntsager og dermed god mæthed. Nemmere bliver det ikke…

10 morgen-muffins
5 ark filodej – kan undlades
10 æg
5 kugler frossen spinat
5 store champignon
salt og peber
fedtstof til pensling af forme

Pensl din muffin-bageplade med en smule fedtstof. Bruger du filodej, klipper du et ark over, presser det ned i muffinformen, så den netop dækker. Rør dine æg sammen, rør den optøede spinat med. Skær champignon i små stykker, vend dem i – og tilsæt så salt og peber.
Bag dem i ovnen 15 minutter, ved 180 grader.
God-morgen!

Photobucket

Photobucket

Barcelona Blogging – Hjælp os afsted

Photobucket

SÅ venner, nu har vi (for alvor) brug for jeres hjælp!

Vi deltager lige nu i en konkurrencen om en lækker blogger-weekend i Barcelona – for vores vedkommende, fyldt med seværdigheder, restaurantanmeldelser, lækker mad og drikke samt rigelige mængder spansk kultur!
Alt dette (og formegentlig meget mere) vil vi dokumentere, instagram’me, blogge og skrive om til jer – det kunne være SÅ fin en oplevelse for vores lille blog, så vi håber inderligt at vi vil bruge to sekunder på at give os en stemme.

Der er hård konkurrence i feltet, så vi har brug for hver og én af jer – i kan trygt hjælpe os mod Barcelona, ved at stemme hver dag.

Det er SÅ nemt:
Klik på dette link – og smid din stemme.
Når du deltager, er du automatisk med i konkurrencen om en Barcalona-ferie til dig selv. Ikke så tosset vel ;-)

Når du alligevel har opdaget hvor nemt det er, at stemme – kan du jo gøre det til en vane, lige at klikke 1 gang dagligt… Jo flere gange du stemmer, jo mere øges dine egne vinderchancer…
Du kunne jo også dele konkurrencen blandt dine facebookvenner… Just sayin’ – er du gal, vi ville blive glade!
Stem HER – og tusinde TAK!

Photobucket

 photo 8af69f90-811e-4323-bbf6-3e8d1f180e4c_zpsab1f82fa.jpg

Sund snack: Krydderfyldte agurker

Photobucket

Engang imellem kan det være svært, at bevare kreativiteten når det kommer til sundhed og anderledes snacks. Denne lette og forårsagtige snack, er perfekt som eftermiddagsmåltid, idet det både har dejlig smag af krydderier og en god mængde protein (og dermed mæthed) i form af hytteosten.
Der er ikke mange undskyldninger for, ikke at komme igang med en sund snack som denne: den er billig, tager 2 minutter at lave og giver en del bedre samvittighed end en Mars-bar.

opskrift
1/2 agurk
1 lille håndfuld frisk basilikum
4 spsk hytteost
salt, peber og timian

Fjern kød og kerner fra agurkens midte med en teske. I en skål, blandes hytteost med salt, peber, et drys timian. Hak basilikum fint og bland også dette ved. Smag til, og tilføj gerne flere krydderier. Fyld de to halvverede agurkestykker med hytteost og nyd med god samvittighed!
Velbekommen

Photobucket

Photobucket

Farverig tomatsalat

Ligesom så mange andre, synes jeg også, at julen har været liige sød nok. Derfor er jeg nu tilbage til den normale kost, dvs. grøntsager og kød – og ingen søde sager.
Jeg er rigtig dårlig til nytårsforsæt, da jeg synes et år er lang tid og der oftest kun er fortsætter man lever efter en måneds tid, måske to. Derfor har jeg nok måtte indse, at små skridt også tæller! Så jeg har lavet små udfordringer på ugebasis, som lige så stille skal hjælpe mig tilbage på rette kurs, og måske gøre det mere overskueligt samt sjovere. 1 uge efter jul og nytår hedder den altså ingen sukker. 2 uge kunne hedde husk at drikke 2 L vand om dagen osv.
Jeg har luret lidt på den Go’ kur som kører på Go’Morgen Danmark, og overvejet om det skulle være en udfordring, som I her på bloggen kunne følge med i? Hvad siger I til det – kunne det være meget sjovt, eller hvad tænker I?

Ikke desto mindre, så får I her en meget nem, lækker og updatet version af den klassiske tomatsalat. Denne med lidt mere bid i, samt smukke farver. Det gør jo ikke noget, at det visuelle også fornøjes lidt :-)

IMG_4203_zps19b5c9b7

Salat
1 bk. mix tomater (fåes bl.a. i Føtex)
1 mozarella
1/2 dampet broccoli

Dressing
6 spsk balsamico
6 spsk oliven olie
1 tsk hvidløgpulver
salt & peber

Fremgangsmåde
Skær broccolien i små buketter og hæld kogende vand over, lad dem blive i vandet 1-2 minutter. Sigt vandet fra, og kom broccolien i en skål. Skyl tomaterne og halver dem, kom dem i skålen med broccolien. Skær mozarellaen i tern og bland tomatsalaten.

Bland dressingen sammen i og kom udover salaten.
Pift evt. tomatsalaten op med rødløg eller bacontern.
Velbekomme.

IMG_4206_zps38d237f5