Kidneybønnesalat med spicy fiskedunser

En smadder skøn opskrift på lækre spicy fiskedunser og en vidunderlig bønnesalat fuld af smag. Opskriften på fiskefrikadellerne er efterhånden blevet en god gammel genganger i vennekredsen og bønnesalaten blev sammensat i selskab med en god veninde og var en succes!
OBS! Jeg har efterfølgende lavet salaten, men brugte her Budget kidneybønner (fra Føtex) – det kan altså på ingen måde anbefales. Bønnerne smager så at sige af ingenting og er egentlig ret kedelige og tørre. Derimod er coops på dåse smadder lækre, og smager så lækkert. Så valget af Kidneybønner gør klart udfaldet for salaten.
Fiskefrikadeller & bønnesalat
(4 pers.)
Fiskedunser
1 pk. laksefars
1 pk. torskefars
1 lime (saften herfra)
3-4 cm ingefær (efter smag)
1 håndfuld peanuts
Bønnesalat
2 ds. kidneybønner
1 bundt persille
1 glas sorte oliven i skiver
100 g. god fetaost
1 stort rødløg
200 g. ærter
1 lime
Fremgangsmåde
Hak peanuts og ingefær halvfint og bland det med fiskefarsen. Pres saften fra en lime i farsen og kom salt og peber i farsen.
Steg en lille prøvedelle på panden i smør, og smag eventuelt til med lime, salt eller peber.
Skyl bønnerne i vand og kom disse i en skål sammen med ærterne og oliven. Hak løg og persille fint og skær fetaosten i små tern. Bland alt sammen og og pres friske limesaft over salaten.
Velbekomme, en rigtig nem og lækker ret.
hej med jer!
tak for en dejlig blog med lækker mad – jeg lavede jeres gulerodsbøffer her forleden og det var et hit :)
jeg har et lidt teknisk spørgsmål. jeg er helt vild med den måde I har sat jeres “opskrifter” side op på – altså at I har brugt billeder i stedet for bare en lang liste af alle opskrifterne. hvordan har I mon gjort det?
kh cecilie