• ···
Nem og lækker kokostop

På blommerov: Spicy blommechutney

 photo 1-Madbilleder2_zpse77d1859.jpg

Sidste weekend efter arbejde, fandt jeg cyklen frem og tog med mor på tur. Vi fandt hurtigt en håndfuld blommetræer og gik straks på blommerov. Som i kan se, fandt vi blommer i forskellige farver, arter og smag. Vi plukkede lidt af hvert, og endte med godt og vel 4 kg spiseklare blommer.

Blommerne havde nogenlunde samme smagsnuancer, trods forskellig farve, nogle dog lidt sødere, andre mere syrlige. De syrlige af dem (de gule og orange) blev derfor tryllet om til denne lækre chutney.
Chutney’en er rigtig lækker at have på lager, da den har et hav af anvendelsesmuligheder. Du kan bruge den som et frisk twist på morgengrøden eller skyr’en. Du kan bruge dem til varme retter, fx stærke risretter, eller som på billedet – på en god ostemad.

Du kan naturligvis krydre med de sager du allerbedst kan lide. Her i køkkenet havde mor fundet chili og ingefær frem – en kombination der bestemt kan anbefales.

Jeg har i øvrigt mange flere blommer på lager – også en stak af de populære Opalblommer. Har i nogle gode ideer til blomme-tryllerier??

Spicy blommechutney
af 500 gr. udstenede blommer

500 g blommer
150 g rørsukker
1 dl æblecidereddike
4 spsk frisk ingefær
1 rød chilifrugt
[sylteglas og atamon]

Halver blommerne, fjern stenen, skær blommerne i både.
Kom blommerne i en tykbundet gryde med sukker og eddike. Lad det småkoge uden låg, til væden er fordampet. Rør jævnligt.
Skræl og snit ingefæren fint (dog ikke så fint, at den ikke kan fiskes op igen), og lad den koge med de sidste 10 minutter sammen med chilien, hvor kernerne er fjernet.

Når blommechutneyen er tyknet, må du smage til. Afhængig af blommens art og din smag, kan der være behov for mere eller mindre sukker. Fisk chili og ingefær op ad blandingen.
Skold sylteglassene, og skyl dem med atamon, før du hælder chutneyen i. Glassene lukkes til med det samme.

En chutney som denne, har en holdbarhed på omkring seks måneder. Stil den køligt og mørkt, gerne i køleskabet.

 photo 2-IMG_9307_zpsd2bc6f04.jpg

   

3

  • Skær blommerne i 6 både. Vend med frisk basilikum og lidt lækkert blødt feta. Suppler evt. med lidt rød balsamico. Helt enkelt :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Blommer er supergode bagte med et crumblelåg, og ellers kan jeg også anbefale at skære dem over på midten, bage dem og bruge dem i en salat sammen med babyleaves og feta.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Det var en god idé; en klassisk crumble. OG salat.. Det vil jeg prøve! Tak :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nem og lækker kokostop