• ···
På blommerov: Spicy blommechutney

Lækre økologiske müslistykker

 photo 2-IMG_9318_zpsb82ab0e3.jpg

Vi har efterhånden fået oparbejdet et godt morgenbolle-kardotek her på bloggen. Her er endnu en omgang boller, der både kan bruges til morgenbordet, som eftermiddagshapser og til aftenkaffen og osten. 

Forleden, da jeg besluttede at fylde fryseren så den var klar-parat-skolestart, kom jeg til at tænke på müslistykker – en nogenlunde simpel bolle med god smag og lidt müslielementer at tygge på.
I mel-skuffen havde jeg en spændende pose stående – en hilsen fra vores venner hos Amo – der fristede med ord som “økologi”, “fuldkorn”, “rugflager” og “speltflager”. At bollerne tilmed var koldhævede, gjorde mig kun mere begejstret.
Det traditionelle grynstykke, fik lidt ekstra smag i sig – og her har i så min version af müslistykkerne, lavet med udgangspunkt i den nye øko melblanding “Grynstykker”.

16 müslistykker
1 kg Amo melblanding ‘Grynstykker’
25 g gær
6 dl lunkent vand
1/2 tsk salt
100 g hasselnødder
70 g tørrede tranebær
40 g mørk chokolade

Smuldr gæren i en skål. Tilsæt det lunkne vand og rør gæren godt ud heri.
Tilsæt mel, lidt ad gangen og rør godt.
Tranebær og nødderne tilsættes og blandes godt ind i dejen.
Dæk skålen med film, sæt den på køl natten over.
Næste morgen vendes den hakkede chokolade i dejen og ovnen tændes på 200 grader. Dejen kan enten sættes af i klatter (med to skeer) på en beklædt bageplade, eller vendes ud på bordet og formes til boller. Efter 20 minutter i ovnen, kan du give dem et bank bagpå – er de hule og gyldne at se på, er det tid til at få dem ud.

 photo 1-IMG_9320_zpsfaf8390a.jpg
 photo 3-IMG_9315_zps83e6a623.jpg

   

1

  • Mums, hvor lækkert. De må være virkelig gode, når man trænger til lidt lækkert en sen eftermiddag på arbejde.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På blommerov: Spicy blommechutney