Skønne muffins med rabarber og hvid chokolade

Tjekker ind for en kort stund, med en lille sommersag til weekenden.
Sidst jeg drog i sommereksil blev disse skønne muffins til. De er luftige, lette, søde og lækre – og endnu vigtigere: så smager de af sommer!
10 lækre sommermuffins
inspiration: Alt for damerne
300 g mel
1 tsk bagepulver
2 spsk smagsneutral olie
185 g sukker
50 g smeltet smør
2 æg
2 dl kærnemælk
1/2 vaniljestang (kornene herfra)
100 g hvid chokolade (hakket)
3 stilke rabarber (i stykker á 2 cm)
Tænd ovnen på 200 grader og stil muffinforme klar i en muffinbradepande.
Bland mel og bagepulver i en skål. I en anden skål piskes olie, sukker, smeltet smør og æg til det er lyst og luftigt.
Vend melblandingen i dejen, tilsæt mælken. Rør ikke dejen igennem, men sørg for at vende – sådan opnår du en luftig muffin.
Afslutningsvis vendes den hvide chokolade og rabarberne i dejen. Bag dine muffins i 18 minutter.
De smager godt! Dog ville jeg gerne have en vægt på rarbarerne da jeg er temmelig sikker på at min mega rabarber i haven vil være lidt for meget med tre stænger så der kom kun 1 1/2 i ;)