• ···
Friskbrygget Gingerale lavet med SodaStreamer

Lækkert bananbrød med valnødder og honning

 photo 1-IMG_9545_zpsf564c5e2.jpg

Sidste weekend bagte jeg dette lækre svampede bananbrød. Det viste sig at være en rigtig lækker sag, både på grund af den dybe smag og knas fra valnødderne og den karamelagtige smag fra honningen.

Jeg bagte brødet i en almindelig brød form, så der var brød nok til 10 skiver.
Jeg pakkede straks det lune brød ind, og tog så på tur rundt til forældre og bedsteforældre med banankage. Dét vakte glæde og masser af “uhmmm”!

 photo 1-efteraringr18_zps041eb143.jpg

Bananbrød med valnødder og honning
3 (over)modne bananer
100 g havregryn (jeg bruger altid grovvalsede)
100 g grofthakkede valnødder
150 g hvedemel
100 g smør
150 g honning
100 g rørsukker
1/2 tsk vaniljepulver
1/4 tsk bagepulver
1 tsk kanel
2 æg

I en skål piskes most banan, blødt smør, honning, vanilje, bagepulver, kanel og æggene sammen. Pisk godt (evt. med håndmixer) så der ikke er store klumper i dejen. Tilføj gryn, vend dem i. Ikke rør for ivrigt, bare vend. Ligeså med melet, vend det i dejen.
Vend størstedelen af valnødderne i dejen (gem lidt til at drysse ovenpå).
Hæld dejen i en beklædt brødform. Drys med de sidste nødder, og stil så kagen i en forvarmet ovn.

Ovnen skal være 200 grader. Kagen skal bage forholdsvis længe, min kage var færdig efter 55 min. men stadig ret klæg indeni. Husk at bagetid varierer alt efter ovn, så test lige med en kødnål, dejen slipper, eller om den skal have 10 min mere.

Server den lækre kage mens den er lun. Jeg spiste den med en klat vaniljerørt skyr og et par dråber honning. Mums – velbekomme og god weekend!

   

16

  • […] til de bananer, der allerede er blevet lidt for brune. Jeg har ladet mig inspirere meget af disse fine pigers opskrift, men har lavet lidt om, så her kommer min […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] til de bananer, der allerede er blevet lidt for brune. Jeg har ladet mig inspirere meget af disse fine pigers opskrift, men har lavet lidt om, så her kommer min […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sumsum

    Jeg opdagede for sent jeg ikke havde puttet rørsukker i dejen (jeg tror I har glemt at skrive det i beskrivelsen), men resultatet blev rigtig godt. Sukker kan altså sagtens udelades, fordi honningen og bananerne begge er meget søde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh, det ser lækkert ud. Må straks bage af mine alt for mange overmodne bananer :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej :)

    Vil man kunne lave den helt uden nødder eller kan det eventuelt erstattes af noget andet?

    Hilsen Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Du kan sagtens undlade nødderne, det giver bare god smag og knas.
      Er der andre nødder du foretrækker, kan man bruge de fleste i brødet :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heino

    Hej :-)

    Ser rigtig lækkert ud, men har du ikke glemt mel i ingredienslisten – du refererer til mel i “brugsanvisningen” længere nede?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Hov av! Det var vidst en smutter.
      Er straks tilføjet – tak fordi du var vågen :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Kan man bruge andre nødder end valnødder? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Ja sagtens, jeg er bare valnøddefan og synes de er super sammen med banan. Hasselnøder fungerer også fint :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria jensen

    Der står ikke hvor meget mel der skal i? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • smagsloejer

      Det var en smutter ;-) Den er rettet nu, kagen indeholder 150 g hvedemel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yum <3 Bananer og nødder er så godt sammen – elsker banankage i alle afskygninger!

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lige indset, at det er alt for længe siden, jeg har fået sådan et stykke! Mmm, det ser godt ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Friskbrygget Gingerale lavet med SodaStreamer