• ···

Rugbrødsbruschetta

 photo 43_zps0893ab67.jpg

Here is my latest food obsession… rugbrødsbruschetta!
De af jer som følger med på Instagram, har nok set at jeg har lavet disse (hvis jeg selv skal sige det) meget meget lækre bruschetta. De er helt perfekte – de er spicy, søde og sprøde. Lav dem til frokost eller som en velkomsthapser eller til tapasaften. Mine anbefalinger er i hvert fald store. Jeg kan dog ikke selv tage æren for opskriften, den er nemlig tyvstjålet på min kære venindes blog, Vupti Vedel.
Jeg er generel rigtig stor fan af ristet rugbrød, og med disse lune tomater spår jeg en efterårsfavorit.

Ingredienser
(til 3 skiver rugbrød)
En god håndfuld små tomater
2 fed hvidløg
2 tsk. timian

1 spsk. acacie honning
2 spsk. olivenolie
salt og peber

3 skiver rugbrød
basilikum til pynt

 photo foto_zpsa604896d.jpg

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Halver tomaterne og udhul dem. Kom de udhulede tomater i et ildfastfad med skæresiden opad.
  • Hak hvidløg i små tern, drys dem udover tomaterne.
  • Drys med timian, salt og peber udover tomaterne.
  • Bland dressing af honning og olie og hæld ud over tomaterne.
  • Lad dem bage i ovnen i ca. 10-15 minutter alt efter størrelsen.

 

  • Rist rugbrød og anret med tomaterne ovenpå. Pynt evt. med frisk basilikum
  • Server dem lune.
    Velbekomme.

 

Sort quionasalat med mynte og granatæble

 photo 2-IMG_9497_zpsb260a382.jpg

Denne quionasalat er hurtigt blevet et hit hos mig – den fungerer godt som frokostsalat/madpakke, da ingredienserne ikke har nøde at være på køl hele tiden.
Quiona mætter tilmed en hel del, pga proteinindholdet, så man kan køre langt på literen efter sådan en salat her :-)

Man kan jo peppe de kogte quiona op med hvad som helst, jeg valgte forskellige krydrede ingredienser. Lidt skarp- og sprødhed fra radise, krydret kant fra forårsløg, og knas og sødme fra granatæblekernerne.
En kombination der giver en meget sprød salat med knas i, hvilket jeg synes er super lækkert!

Frokostsalat med quiona, æg og sprødt grønt
1 dl sort quiona
1 kogt æg
mynte
granatæblekerner
forårsløg
salt og peber

Quiona koges efter anvisning på pakken, hyppigst 1 dl quiona i 2 dl vand. Mynte og forårsløg finthakkes.
Ingredienserne vendes sammen, der toppes med æg og salt/peber.

 photo 1-IMG_9500_zps8f17adf7.jpg

Søde buttede græskarpandekager

 photo 3-IMG_9844_zps58f6b6b5.jpg

På sådan en regnfuld efterårsmorgen, er det vidst tid til en sød opskrift. En opskrift der minder om efterårsferie, kastanjedyr og stearinlys…

De af jer, der følger med på Instagram opdagede nok, at der i går, blev skruet lidt op for morgenhyggen. Vi fejrede fødselsdag herhjemme, og familien var derfor inviteret på brunch.
En af brunchklassikerne er selvfølgelig pandekager. Jeg plejer at undlade for meget mel og sukker, og søde mine pandekager med banan – og da hokkaidogræskar har samme sødme og konsistens (i bagt tilstand), var dén idé skabt.

De lysebrune pandekager var et hit på brunchbordet, og da de er smadder nemme, forholdsvis sunde og dejlig efterårsagtige, skal i da straks have opskriften!

Brunchpandekager med græskar
1 stor portion, 20 små pandekager

1/2 hokkaidogræskar
3 tsk stødt kanel
2 æg
1 tsk stødt muskatnød
1 tsk stødt ingefær
1 tsk bagepulver
1 dl hvedemel
1/2 dl mælk

Har du et halvt græskar liggende, er det bonus. Hvis ikke, bager du et helt, og bruger den anden halvdel til brød, muffins eller andet i den dur.
Tænd ovnen, og bag et græskar på 200 grader varmluft, i 40-45 minutter. Lad græskaret køle lidt af, halver det, skrab kernerne ud og mos så kødet med en gaffel.
Kom græskarmosen i en skål og tilsæt så krydderierne og bagepulveren. Rør godt. Tilsæt æg, pisk med en elpisker.
Kom mel og mælk i, og sørg for, at alt er pisket sammen til en glat pandekagedej.
Steg pandekagerne i små størrelser, i lidt fedtstof på en brænd varm pande. De er lidt tid om at sætte sig, så hav lidt tålmodighed, og lad dem få nogle minutter på hver side.

Servér pandekagerne med din yndlingstopping. Jeg brugte honning, nødder og bær. Lidt græsk yoghurt og valnødder ville heller ikke være værst…
Velbekomme :-)
 photo 2-IMG_9848_zps1a25ff5b.jpg

Vinder af SVANSØ goodiebag

 photo 8883982c-bec9-4baa-bc31-3b2d74dae54a_zps659b69ec.jpg
Vi har jo, som skrevet et par gange efterhånden, deltaget i SVANSØ JAM bake event2013.  Her deltog vi med vores bud på en kage med SVANSØ marmelade i, nemlig en skøn nøddefragilité med blåbærcreme.
Vi var oppe mod nogle smadder dygtige bloggere, og Tóra fra Cute Carbs løb af med sejren med sin utrolig lækre cheesecake.

Men heldigvis var det jo sådan, at der var en af jer kære læsere der kunne vinde en goodie bag fra SVANSØ, og vi har trukket en vinder.

Den heldige vinder er: Louise Jørgensen

Tusinde tak for jeres deltagelse.

Luksustoast med figne og banan

 photo 2-IMG_9635_zps79f35730.jpg

Man finder næppe et morgenmadsbillede på Instagram disse dage, uden at falde over friske figner. Det er absolut højsæson, så det er bare om at få hamstret og komme igang i køkkenet.

En nem sag er denne luksustoast – en af mine morgenfavoritter, hvis der skal kræses lidt ekstra, men ikke bruges ekstra tid.

Der er ikke så meget hokos pokus hér – bare en utrolig god smagskombination.
– Mørkt toastbrød
– Banan
– Figne
– Akaciehonning
– Kokosflager
– Kanel
– Evt. mandelsmør

 photo 1-IMG_9639_zps734bce98.jpg
 photo 3-IMG_9633_zpsc86c4ad6.jpg