• ···
Madpakketip // Spinatomelet på 2 minutter

Pangasius

 photo Billede5_zps08ba965a.jpgHer kommer en stor anbefaling til fiskeglade læsere! For et stykke tid siden, blev jeg introduceret til fisken pangasius. En fisk som jeg hverken kendte til eller (sjovt nok) havde smagt. Jeg elsker fisk, men synes til tider at mange af de hvide fisk enten ikke smager af noget som helst eller smager af saltvand. Ingen af delene virker specielt tiltalende! Men jeg skal da love for, at denne hvide fiskefætter har givet mig mod på at udvide fiskehorisonten. Jeg har længe bevæget mig indenfor samme (til tider lidt trivelle) fiskeområde – vi snakker; laks, tun, rødspætte og kammuslinger. Men siden jeg smagte pangasius har det stået fast på menuen minimum én gang om ugen. Det lækre er, at denne fisk er meget mager, og skal faktisk blot have 20 minutter i ovnen ved 200 grader med et drys salt og peber over sig. Så simpelt og så godt! Min anbefaling er i hermed videregivet.

DOG vil jeg lige nævne, at de poser som Kvickly og Netto har på frost med pangasius er de klart bedste. Jeg har købte en pose i Føtex, og fiskene var rigtig store og umiddelbart lækre – men smagen var bare ikke den samme, som i de lidt mindre fileter.

 photo Billede3_zpsb97c1d1b.jpg

   

14

  • Ditte

    Prøv eventuelt Hoki-filetter. En hvid og “mild” fisk, ligesom pangasius, der ligeledes fås fra frost til billige penge. Hoki-filetterne er dog ikke under samme kritik som pangasius. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SMAGSLØJER

    Kære alle,

    Lige en fælles kommentar, for jeg kan læse at I alle sammen faktisk mere eller mindre mener det samme :-) Jeg har godt læst de indlæg, men jeg har også læst på fødevarestyrelsen, som har opdateret d. 18.03.2014 at:

    “I 2011 pegede medierne på et problem med forurenede pangasius fisk. Fødevarestyrelsens undersøgelser af pangasius fisk viser dog ingen tegn på, at der er rester af medicin. Det er flere år siden, at Fødevarestyrelsen sidst fandt medicinrester i pangasius.”

    Så vidt jeg kan se, så er det i år 2011 at de to links I skriver også er skrevet. Men det sætter selvfølgelig tankerne i gang, og efter at have læst alle de artikler i har linket til, så tør man jo dårligt spise det igen. Det undrer mig dog, at det ikke frarådes af fødevarestyrelsen? Men tak for alle jeres kommentarer. Det er helt sikkert noget jeg vil have tankerne på, og måske min nyfundne glæde lige pludselig er knap så stor… måske er laks, rødspætter og tun bare er de fisk, der fremadrettet vil blive serveret mest hos mig.
    Øv, den fiskglæde var ganske kort efter at have læst meget mere om fisken, så er konklusionen nok, at risikoen næsten er for stor at tage.

    God påske, vi må spise nogle sild og påskeæg. Det ved vi da hvad er :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det ser super lækkert ud! Ved du hvad mærket hedder som du køber i netto? og køber du det på frost? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også kæmpe fiskeelsker og har også haft ret stor succes pangasius fisk – den har flere gange været rigtig saftig og lækker at tilberede. Og andre gange vandet og uden smag…
    For lidt tid siden så jeg et program i tv, der forklarer hvorfor – synes det var ret interessant :)

    https://www.facebook.com/bitzogfrisk/posts/2773099526347?stream_ref=10

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria-Louise

    Jeg vil på det kraftigste anbefale dig at stoppe med at spise de fisk! For det første fordi de ikke indeholder alle de gode ting almindelige fisk indeholder. Men bestemt også pga den måde de bliver opdrættet på og efternehandlet!
    Jeg taler ikke af uvidenhed, har arbejdet for verdens støste hummerproducent i 5 år hvor vi også arbejder med fisk og min far er underdirektør. Han har selv undersøgt sagen og set hvordan de i Holland strålebehandler fiskene, for at man ikke kan spore afføring, medicin og kemikalier, inden de bliver sendt videre.
    Du jan selv læse mere på nettet :)
    http://www.madforlivet.com/bloggen/219-hold-dig-fra-pangasius-fisk.html

    http://m.jyllands-posten.dk/livsstil/madvin/ECE4503041/pangasius-en-tvivlsom-affaere/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai Odgaard

    NU er det altså ikke for at spille smart eller hellig eller bedrevidende.. Men prøv lige at læs her eller googl dig lidt frem, jeg fandt lige de her links: http://www.madforlivet.com/bloggen/219-hold-dig-fra-pangasius-fisk.html og http://www.fiskerforum.dk/erhvervsnyt/erhvervsnyhed.asp?nyId=1736

    Jeg blev selv gjort opmærksom på nogle uheldige ting omkring opdræt af pangasius, da jeg for flere år siden også en dag tilfældigt opdagede fisken og blev ovenud begejstret; den smager nemlig SÅ godt. Men der er altså bare noget ved både indholdet (eller mangel på samme) af de der gode ting, man gerne vil have fra fisk, og så opdrætsmetoden – dyrevelfærdsmæssigt som hvad det måtte medføre af konsekvenser for forbrugeren. Nå, nok herfra. Liiidt undskyld for min kommentar, men jeg syntes ikke, jeg ville bevæge mig videre i blogland uden at fortælle om min egen erfaring :)

    God aften!
    kh Mai

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uha, jeg må desværre erklære mig drønende uenig. Ud over at jeg synes det smager af pap, er pangasius også under voldsom kritik pga opdrættelsen og ernæringsindholdet; kemiske forhold i Vietnam, og et ekstremt lavt omega3-indhold. Se fx http://www.madforlivet.com/bloggen/219-hold-dig-fra-pangasius-fisk.html – undskyld lyseslukkeriet, haha! ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • På et tidspunkt var der meget snak om, at pangasius fisk blev oprdrættet i sådan noget forurenet vand. Det var virkelig ulækkert, prøv at google det.. Jeg har hvert fald ikke spist det siden.

    Sorry hvis jeg ødelægger din nyfundne glæde :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • stephanie

    Jeg kunne også rigtig godt lide fisken, men desværre opdagede jeg, hvordan den opdrættes, og så forsvandt appetitten :/

    http://www.madforlivet.com/bloggen/219-hold-dig-fra-pangasius-fisk.html

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser så lækkert ud! og børnevenligt… Måske man skulle introducere det til ungerne :-)
    Mvh Cecilie
    http://blog.fashionmom.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Super dejligt med en fiskeret – men desværre så er pengasius en fisk som har et virkelig skidt ry. Fødevarestyrelsen og stort set alle sundheds- og ernæringseksperter fraråder at spise pengasius fisk, da fisken lever i virkelig mange kemikalier i (vist nok) Vietnam, som gør at fisken er meget uren, og vil tilføje kroppen en masse unødige (og usunde) stoffer :(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isa

    Vær dog opmærksom på, at pangasiusfisk ofte bliver opdrættet på store farme i Asien, hvor de bliver pumpet med steroidesager – for at øge profitten. Der var for et års tid siden en del fokus på det i medierne, så Google evt hvis du vil vide mere. Eller læs dig frem på pakkerne, tænker opdrættet må fremgå. Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madpakketip // Spinatomelet på 2 minutter