• ···
Lagkagehusets populære kanelgifler

Partytip // Mojito Jelly Shots

 photo 1-IMG_0002_zpsa928d97e.jpg

Det er fredag, bloggen er tilbage – og weekenden skal fejres!
I forbindelse med fejring af uddannelse, måtte der jo drinks på bordet. Med sugerør, drinkskort og højt humør. Men også i geléform. Jep, ganske interessant match.

Vil du prøve det samme – er opskriften lige hér. De smager godt, de lækre mojitos. Du snupper nemt sådan et lille shot i en mundfuld, og mærker derfor ikke at du drikker – kan blive et farligt punkt. De imponerer og fascinerer med garanti dine gæster.

 photo 2-IMG_0012_zps89a24f10.jpg

Mojito Jelly Shots. Inspiration fra A Beautiful Mess

10 limefrugter
3 dl vand
225 g rørsukker
5-6 blade husblads
1-2 dl lime saft
4 stængler mynteblade
1 dl hvid rom

Opløs sukker i vandet i en gryde, ved lav varme – rør til det er opløst. Tag gryden af varmen, og rør husbladsen i. Tilføj limesaften så også dét, bliver en del af miksturen. Læg to myntestængler i, som smagsgivere. Lad blandingen simre i et kvarter. Nu fjernes mynten og rommen røres i.

Den tidskrævende del af projektet er, at få udhulet sine limes. Et lille melonjern er en rigtig god hjælper her. Halvér en lime, brug en lille urtekniv til at løsne alle kanter, flå kødet ud med et melonjern.
Sæt alle limeskånene i en plan og transportabel beholder – fx tærtefade. Hæld geléfyldet i, til skånene er fulde og pynt med lidt finthakket mynte. Placér forsigtigt fadene på køl i mindst 3 timer inden servering, så husbladsen kan sætte sig. Inden servering skæres limefrugterne i kvarte både.

Jeg håber, at nogle tør tage udfordringen op – det er et hyggeligt lille projekt der er sjovt at være et par stykker om. Det tager ikke så lang tid og imporneringsfaktoren er det hele værd. Min erfaring er, at mængden af husblads kan drille lidt. Har prøvet at de satte sig fint, og at de ikke gjorde. Hellere overdriv lidt med mængden og de er lige i skabet, end shotsne fylder ud, når limen skæres. God fornøjelse!

 photo 1-IMG_0004_zpscb1a29cc.jpg

   

6

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lagkagehusets populære kanelgifler