• ···
Glimt fra en madelskers yndlings-uge

Klassisk regnbue is – bare sund, nem og lækker

 photo 1-sundis019_zpsbaf1880e.jpg

Sidste sommer, var min fryser fyldt til bristepunktet af lækre hjemmelavede is. Det var også en sommer med 7 ugers ferie. Det er endnu ikke blevet til noget ferie denne sommer, men én is har jeg fået lavet mig alligevel, nemlig denne lækre regnbueis. 

Da jeg så Ditte’s regnbueis, undrede (og irriterede) jeg mig virkelig over, at jeg ikke selv havde fået den idé. Har jo før lavet jordbæris af banan og tænkt at man nemt kunne tilføje lidt kakao… Nå, men dygtige ditte inspirerede mig – jeg blev hurtigt fan, så jeg håber at du bliver det samme. 
Jeg har justeret lidt i indholdet, tilføjet en klat peanutbutter hist og her, blendet en ordentlig håndfuld jordbær med osv… 
 photo 4-sundis004_zps2f89c975.jpg

Opskrift til 500 ml is. 
5 frosne bananer
0,5 dl mælk
0,5 tsk ren vaniljepulver
1 håndfuld danske jordbær (ca 10 stk)
1 tsk akaciehonning
1 spsk god usødet kakaopulver
1 spsk crunchy peanutbutter

Blend de 5 frosne bananer sammen med en sjat mælk, til konsistensen minder om Soft ice.  Del isen i 3 små skåle, i den første tilføjer du vaniljepulver og rør godt. Fordel så i en form beklædt med husholdningsfilm.
Næste del tilføjede jeg et strejf honning og blendede  så jordbærrene med. Fordeles ovenpå vaniljedelen.
Sidste del is, tilføjes kakao, der røres godt. Hvis du kan lide smagen, tilføj lidt peanutbutter.
Et voila, et stk regnbueis er klar til fryseren. Jeg dryssede med en omgang pistacie.

Ps. Smager fortræffeligt i pandekager…

 photo 2-sundis011_zps948ab00c.jpg

   

1

  • Sikke en god idé med en sundere udgave af den klassiske trefarvede.. og hvor ser den bare lækker ud!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glimt fra en madelskers yndlings-uge