• ···

Nemme sunde paleo muffins

 photo 1-IMG_9344_zpse4944359.jpg

En lækker lille sag, der er perfekt til at stille lækkersulten ved fjernsynet om aftenen. De indeholder kun ingredienser der i forvejen er i de fleste køkkener, tager ikke meget mere end 15 minutter at lave og så kan de nydes med god samvittighed – jeg er fan!

Jeg blev inspireret til disse muffins over Instagram, hvor jeg følger  seje Matilde. Hun har masser af lækre opskrifter, find dem på hendes blog.
Kagerne her kan varieres til det uendelige, til madpakken vil jeg prøve med flere kerner og nødder. For lidt ekstra kagefeel, er denne version lavet med blåbær.

10 lækre sukker- og melfrie muffins
3 æg
3 bananer
100 g kokosmel
vaniljepulver – 4 twist fra en vaniljetwister
2 håndfulde valnøddekerner
1 stor håndfuld blåbær

Mos bananerne med en gaffel, rør sammen med æggene – ét efter ét. Bland kokos og vanilje i massen.
Knus valnødderne i hånden og vend dem i dejen. Vil du have lidt mere sød kagefeel, tilsæt da friske blåbær.

Fordel i muffinsforme, bag ved 200 grader i 15 minutter til kagerne er gyldne.

 photo 2-IMG_9341_zpsfd130919.jpg

Sesampaneret flæsk med (sundere) persillesovs

 photo 2-IMG_9330_zps0d847b1f.jpg

Atypisk for mig, kommer hér et indlæg fyldt med kød ;-) Ikke hvilken som helst slags kød, men en dansk klassiker i form af flæsk!

En dansk sommerklassiker man sjældent går galt i byen med, er stegt flæsk. I min familie, en klassiker man max spiser 2 gange årligt – men dér, går man til gengæld også til den.
I år, har vi slet ikke fået spist flæsk. Jeg besluttede at der måtte laves om på dette, og valgte så en ny version hvor flæsket blev peppet op med sesam og den traditionelle persillesovs, blev til en grøntsags/hytteost-version.
Prøv det endelig – min familie godkendte (og spiste gladelig op).

Sommermad til 4 personer
1 kg små danske kartofler
800-1000 g flæsk i skiver
1 dl mælk
2 dl sesamfrø
salt

1 stor eller 2 små broccoli
3 dl Milda Cremefine
250 g hytteost
1 bundt persille
1 tsk maizena
1/2 tsk stødt muskatnød
salt og peber

Tænd ovnen på 225 grader. Giv flæsket et let tryk med en kødhammer. Stykkerne vendes i mælk, derefter i sesam, hvorefter de lægges tæt på en beklædt bradepande. Det betaler sig at være omhyggelig med beklædningen af bradepanden, anvend stanniol på hele bradepanden – dernæst almindelig lag bagepapir – så er du nemt af med stegefedtet bagefter. Flæsket skal stege ca. 35 minutter, de er færdige når de er gyldne og sprøde. Når de er færdige, drysses der med flagesalt.

Kartoflerne koges i letsaltet vand, sørg for, at kartoflerne er færdige samtidig med flæsket.

Sovsen laves ved, at broccolien deles i små buketter der skylles. Kom dem i en gryde sammen med Cremefine, varm op og lad det småkoge. Det skal simre et par minutter under låg.
Tilsæt derefter finthakket persille, stødt muskatnød og salt og peber. Hytteosten vendes i – det vil nærmest smelte, så frygt ikke for klumper af hytteost. Lad sovsen simre 5 minutter – ønskes en tykkere konsistens, kan du jævne med lidt maizena.

 photo 3-IMG_9328_zpsfdf6084a.jpg
 photo 1-IMG_9333_zpsc0d6b168.jpg

Salat m. dijon stegt kylling

 photo foto-62_zps517375c6.jpg

SÅ står den altså på sommerferie for mit vedkommende! Efter en måned med intensiv læsning og 3 eksaminer, har jeg endelig sommerferie. JUBI! Den skal nydes med fødselsdage (både Christina og jeg har fødselsdag i juli), festival, grill og sommerhus med familie og venner. Det er altså noget der holder!
Her I sommermånederne synes jeg at lette retter er et hit, tunge retter henvender sig på en eller anden mere til koldt mørkt vintervejr. Derfor står den ofte på salat, men det behøver bestemt ikke være kedeligt! Her får I opskriften, på en smadder lækker OG vanvittig nem måde at opgraderer sin kylling på.
 photo foto-62kopi2_zps20a66994.jpg

Ingredienser
400 g. kylling skåret i stykker
2 spsk. dijon sennep
1 spsk. akacie honning
salt & peber

Fremgangsmåde
Steg kyllingen på pande i olie med salt og peber. Når kyllingen er gennemstegt, tilføjes sennep og honning og blandes godt med kyllingen. Lad det stege i et par minutter, til marinaden er stegt ind i kyllingen.
Kom kyllingen på din yndlingssalat.

I min salat var der; babyspinat, agurk, blommetomater, soltørrede tomater, asparges og hakkede mandler.

 photo foto-62kopi_zpse1623af0.jpg

Lækre Sliders – Svansø cook off

I denne uge har vi været i køkkenet under nogle ret lækre forudsætninger – nemlig med den smadder lækre goodiebag fra Svansøfyldt med dejlige og velsmagende produkter. Vi deltager jo i Cook Off’en, sammen med 4 andre blogs. Og med så mange dejlige og spændende produkter, kan begrænsningens kunst nogle gange være den største.
Vi plejer jo gerne at være fortalere for relative korte ingredienslister – men når nu man får foræret så mange spændende produkter, sååå skulle man da næsten være et skarn ikke at bruge løs af lækkerierne.

 photo IMG_7005_zps133a2efd.jpg

Vi valgte at lave nogle lækre små burgere, de såkaldte silders. Her brugte vi soltørrede tomater til at give bollen et lækker twist, hertil havde vi en idé om en mere saftig bøf med ekstra smag. Derfor faldt valget på den dejlige Dijon Vinaigrette som krydderi, hvilket var et hit. Vi smurte burgeren med chilipesto og dyppede pommes i Aioli. Kan helt sikkert sige, at det ikke er sidste gang retten serves her, og i bedste stil med Svansøs tema mad i godt selskab, blev de spist i godt vennelag. De små burgere er perfekte til alle de hyggelige sommerarrangementer vi går i møde, hvor lette anretninger, kolde øl, glade grin og god musik for alvor er i højsædet.

MEN kære læsere, det er jo heldigvis sådan at vi også får lov til at give jer chancen for at vinde denne lækre goodiebag, så I kan få lov at teste alle de lækre opskrifter som vi bloggere har haft gang i. Opskrifterne finder I Inde på Svansøs facebook site, hvor alle retterne bliver lagt op, og her kan I stemme på den ret I synes er den bedste. Hvis I føler for at give vores ret en stemme, vil vi naturligvis blive smadder glade.
Alt i skal gøre er, smid en kommentar i kommentarfeltet og fortæl hvad “Mad i godt selskab” er for jer og like Svansø.

 photo IMG_7015_zpsff830b3c.jpg

Burgerboller
(ca. 15 stk)
ca. 250 g. fuldkornshvedemel
ca. 250 g. hvedemel
50 g. gær
3 dl. mælk
5 spsk. soltørrede tomater
2 tsk. salt + sesamfrø til toppen

Bøffen
500 g. oksekød 3-7 %
4-6 spsk. Dijon Vianaigrette
4 spsk fuldkornsmel
salt og peber

Pommes frites
Bagekartofler (stk. efter antal pers.)
Olivenolie
Salt og timian

Fremgangsmåde

  • Pommes frites
  • Skær kartoflerne ud i ønskede pommes frite størrelse –  krydder dem med salt og timian, lidt olivenolie.
  • tage en bradepande med bagepapir og fordel fritterne
    Bages ved 200 grader i ca. 35-40 minutter.
  • Brugerboller;
  • Lun mælken og opløs gæren her i, til sæt salten
  • Ælt sammen med ca. halvdelen af melet, tilsæt hakkede soltørrede tomater – ælt resten af melet i.
  • Form bollerne med en diameter på ca. 5-6 cm. Pensl dem med vand og drys med sesamfrø
    bages ved 200 grader i ca. 10 minutter.
  • Bøffen;
  • Rør køddet sammen med henholdsvis dijon vinaigrette, mel og salt.
  • Steg en lille prøve bøf i olivenolie – og smag herefter til med vinaigrette eller salt.
  • Lav nu din yndlings burger, fyld den med dine fortrukne ingredienser.
    Vi smurte med chilipesto og vi fyldte dem med; babyspinat, agurk, avocado, bacon, ost og tomat.Et lille tip er at bruge træpinde igennem burgeren, det gør den både nemmere at spise, da den holder det samlet – og så er det en rigtig fin lille detalje med en tomat på toppen.Velbekomme.

 photo IMG_7032_zps038fe53b.jpgIndlægget er sponsoreret, men udelukkende med udtryk for egne meninger

Kidneybønnesalat med spicy fiskedunser

 photo Billede_zps8e609200.jpgEn smadder skøn opskrift på lækre spicy fiskedunser og en vidunderlig bønnesalat fuld af smag. Opskriften på fiskefrikadellerne er efterhånden blevet en god gammel genganger i vennekredsen og bønnesalaten blev sammensat i selskab med en god veninde og var en succes!
OBS! Jeg har efterfølgende lavet salaten, men brugte her Budget kidneybønner (fra Føtex)  – det kan altså på ingen måde anbefales. Bønnerne smager så at sige af ingenting og er egentlig ret kedelige og tørre. Derimod er coops på dåse smadder lækre, og smager så lækkert. Så valget af Kidneybønner gør klart udfaldet for salaten.

 photo Billede2_zpsef0558f9.jpg

Fiskefrikadeller & bønnesalat
(4 pers.)

Fiskedunser
1 pk. laksefars
1 pk. torskefars
1 lime (saften herfra)
3-4 cm ingefær (efter smag)
1 håndfuld peanuts

Bønnesalat
2 ds. kidneybønner
1 bundt persille
1 glas sorte oliven i skiver
100 g. god fetaost
1 stort rødløg
200 g. ærter
1 lime

Fremgangsmåde
Hak peanuts og ingefær halvfint og bland det med fiskefarsen. Pres saften fra en lime i farsen og kom salt og peber i farsen.
Steg en lille prøvedelle på panden i smør, og smag eventuelt til med lime, salt eller peber.

Skyl bønnerne i vand og kom disse i en skål sammen med ærterne og oliven. Hak løg og persille fint og skær fetaosten i små tern. Bland alt sammen og og pres friske limesaft over salaten.

Velbekomme, en rigtig nem og lækker ret.

 photo Billede1_zpsbb5ef2a3.jpg