• ···

Søndags Suppedasen: Hvid vintersuppe med æble og porre

 photo 2-IMG_8620_zps300daba8.jpg
 photo 1-efteraringr11_zpsa5d74738.jpg

Da det gik op for mig, at vinteren vandt over foråret lidt endnu, øjnede jeg straks muligheden for at varme sig på denne dejlige suppe. En lys, cremet suppe – temmelig perfekt her i overgangstiden, med et lille friskt twist af æble!

Suppen her er nem og hurtig at lave, har du en god blender og en håndfuld af årstidens grøntsager, er du ganske godt kørende.

Vintersuppe med æble
4 (store) portioner

2 porrer
2 pastinakker
1 blomkålshoved
2 syrlige æbler
1 l grøntsagsbouillon
1,5 dl piskefløde
saft fra 1/2 citron
salt og peber

Pluk blomkålen i buketter og vend dem i citronsaft. Lad dem stå og trække lidt, imens de andre grøntsager skylles og snittes. Skær grøntsagerne i mundrette stykker og kom dem, undtagen æblet, i en gryde med grøntsagsbouillon.
Kog det 20 minutter og kom æblerne i, og lad simre med i 10 minutter.
Tag suppen af varmen og blend til en cremet konsistens opnås. Kog suppen ind med fløden, smag til med salt og peber.
Servér suppen brandvarm med lidt olie, krydderurter eller salt på toppen.

♥♥ Velbekommen og rigtig god søndag! ♥♥
 photo 1-3-IMG_8612_zpsfea25b83.jpg

Sund snack: Krydderfyldte agurker

Photobucket

Engang imellem kan det være svært, at bevare kreativiteten når det kommer til sundhed og anderledes snacks. Denne lette og forårsagtige snack, er perfekt som eftermiddagsmåltid, idet det både har dejlig smag af krydderier og en god mængde protein (og dermed mæthed) i form af hytteosten.
Der er ikke mange undskyldninger for, ikke at komme igang med en sund snack som denne: den er billig, tager 2 minutter at lave og giver en del bedre samvittighed end en Mars-bar.

opskrift
1/2 agurk
1 lille håndfuld frisk basilikum
4 spsk hytteost
salt, peber og timian

Fjern kød og kerner fra agurkens midte med en teske. I en skål, blandes hytteost med salt, peber, et drys timian. Hak basilikum fint og bland også dette ved. Smag til, og tilføj gerne flere krydderier. Fyld de to halvverede agurkestykker med hytteost og nyd med god samvittighed!
Velbekommen

Photobucket

Photobucket

Marcipan-mad

Photobucket

SÅ nærmer julen sig for alvor, vi er begge endelig gået på juleferie – og dén var tiltrængt! Første feriedag skal nydes med konfekt og afslapning, men allerførst en lækker brunch…

Inden jeg smutter ud af døren, vil jeg lige dele min yndlings julesnack nr. 1: Marcipanmaden!
Som barn fik jeg ofte en lille hjerte-mad med i madpakken, i julemåneden. Det er lækkert, relativt sundt (sundere end konfekt i hvertfald) og perfekt til at stille lækkersulten.

Det er såre simpelt og velsmagende, og får du ikke brugt alt marcipanen her i julen, kan du se frem til små marcipanmadder i det nye år!

Rist et stykke kernerugbrød, læg en tynd skive marcipan på – stik ud med hjerteform. Voíla – lækker julet snack!
Hav en dejlig fredag :-)

Photobucket

Snack: Grønne kål-chips

Photobucket

Rosenkål har i min familie, altid været en udskældt lille størrelse. En af dem, man aldrig rigtig smager, fordi de øvrige generationer har fået det tvunget i sig som børn…
Jeg gik til rosenkålene på en mere utrditionel facon – og resultatet blev grønne chips!

Et udemærket alternativ til de lækre edamamebønner, for mange af elemenerne går jo igen her. Salt, citron og lidt grønt – en snack er skabt!

opskrift
200 gram rosenkål
olie
salt
citron

De små kål skylles, hvorefter de yderste blade forsigtigt fjernes. Fjern så mange lag du kan, og brug det resterende kål andensteds. Fordel alle de store blade på et stk bagepapir.
Fordel en sjat olie ud på bladene, rist dem i ovnen ved 180 grader i cirka 10 minutter – hold øje, det går stærkt.
Vend bladene undervejs, så alle kanter bliver gyldne.
Servér straks dine grønne chips, med citronsaft og salt udover.

Photobucket

Søndags suppedasen: Thaisuppe med karry og rejer

Photobucket

Søndag igen – stadig mørkt, stadig koldt, og stadig med (kort) nedtælling til julerierne. Søndagens suppe er en blanding af typiske danske vintergrøntsager – spinat og broccoli, samt klassiske asiatiske ingredienser som rejer, currypasta og spidskommen. Hånd i hånd forenes de, og bliver til en vitaminrig grøn suppe – rig på smag og vitaminer.
Suppen rækker til 4 personer og koster lige omkring 70 kr at lave – en af de dyrere supper i rækken, men stadig SU-værdig kuvertprisen taget i betragtning!

opskrift
1 løg
2 fed hvidløg
5 cm frisk ingefær
2 spsk olie
3 tsk grøn currypasta
1-2 tsk stødt spidskommen
1 dl mælk
7 dl grøntsags eller hønsebouillon
1 frisk broccoli
1 bakke spinat
1 dåse kokosmælk
Frisk persille
Lime
150 g store optøede rejer

Løg, hvidløg og ingefær pilles og hakkes fint. Spinar og broccoli skylles og blendes med 1 dl mælk.
Varm lidt olie i en wok eller stor gryde, svits løg og ingefær heri. Efter et par minutter tilføjes currypasta. Tilsæt den blendede grøntsagsmasse og bouillon og lad det koge op i 5 minutter. Krydderier og kokosmælken hældes på.
Lad suppen simre i 10 minutters tid, smag til med salt, spidskommen og limesaft.
Rist dine rejer og klargør persille. Servér suppen brandvarm med brød, persille og rejer i.
Velbekomme og god søndag!

Photobucket

Photobucket