• ···

Choko-shake

 photo 4-blogjuni007_zps1a4ca479.jpg

Et hurtigt tip i solen: Skal den søde trang stilles i flydende form, er denne chokobrune darling et godt bud. Et sted mellem iskaffe og smoothie ligger denne cremede choko-milkshake.

Alt du skal gøre, er at blende 1 frossen/kold banan sammen med 1 spsk god kakaopulver og 2 dl mælk. Tilsæt isterninger, du kan søde med en smule akaciehonning eller vanilje.
Spæd op med mælk, for tyndere drik.

Hvad drikker i mon, når solen bager og den søde tand skal stilles??

 photo 5-blogjuni010_zps188e0705.jpg

Klassisk iskaffe uden sukker

 photo 2-blogjuni002_zpsa10b6d46.jpg

Her i junisolen, må i finde jer i uredigerede billeder og store mængder kaffe fra min side. Jeg har fået en ny svaghed, den klassiske iskaffe. Et par gange om ugen, efter en lang arbejdsdag, når solen rigtig har opvarmet lejligheden, er det SKØNT at fordufte til altanen og nyde en kold kaffe.

Når man er ude, er det jo ofte ligmed rørsukker, kaffe- eller karamelsirup og dermed indeholdende en hel del sukker.
Denne sag er min favorit, du behøver ikke en blender der kan knuse is, jeg synes terninger fungerer perfekt.

Et glas som det viste: 
2 dl skummetmælk
3 isterninger – kan også være frosne kaffeterninger
Et shot kold stærk espresso – jeg bruger min Dulce gusto maskine og kapslen “Espresso Intenso”
4-6 dråber Perfect Sød fra Isis.

En mælkeskummer er ikke nødvendig hér, vil du have cremet skum på toppen, ryster du blot mælken i et meljævningsbærger (findes det ord?!) eller anden lille beholder med låg.

 photo 3-blogjuni005_zps3caf7c3d.jpg

Partytip // Mojito Jelly Shots

 photo 1-IMG_0002_zpsa928d97e.jpg

Det er fredag, bloggen er tilbage – og weekenden skal fejres!
I forbindelse med fejring af uddannelse, måtte der jo drinks på bordet. Med sugerør, drinkskort og højt humør. Men også i geléform. Jep, ganske interessant match.

Vil du prøve det samme – er opskriften lige hér. De smager godt, de lækre mojitos. Du snupper nemt sådan et lille shot i en mundfuld, og mærker derfor ikke at du drikker – kan blive et farligt punkt. De imponerer og fascinerer med garanti dine gæster.

 photo 2-IMG_0012_zps89a24f10.jpg

Mojito Jelly Shots. Inspiration fra A Beautiful Mess

10 limefrugter
3 dl vand
225 g rørsukker
5-6 blade husblads
1-2 dl lime saft
4 stængler mynteblade
1 dl hvid rom

Opløs sukker i vandet i en gryde, ved lav varme – rør til det er opløst. Tag gryden af varmen, og rør husbladsen i. Tilføj limesaften så også dét, bliver en del af miksturen. Læg to myntestængler i, som smagsgivere. Lad blandingen simre i et kvarter. Nu fjernes mynten og rommen røres i.

Den tidskrævende del af projektet er, at få udhulet sine limes. Et lille melonjern er en rigtig god hjælper her. Halvér en lime, brug en lille urtekniv til at løsne alle kanter, flå kødet ud med et melonjern.
Sæt alle limeskånene i en plan og transportabel beholder – fx tærtefade. Hæld geléfyldet i, til skånene er fulde og pynt med lidt finthakket mynte. Placér forsigtigt fadene på køl i mindst 3 timer inden servering, så husbladsen kan sætte sig. Inden servering skæres limefrugterne i kvarte både.

Jeg håber, at nogle tør tage udfordringen op – det er et hyggeligt lille projekt der er sjovt at være et par stykker om. Det tager ikke så lang tid og imporneringsfaktoren er det hele værd. Min erfaring er, at mængden af husblads kan drille lidt. Har prøvet at de satte sig fint, og at de ikke gjorde. Hellere overdriv lidt med mængden og de er lige i skabet, end shotsne fylder ud, når limen skæres. God fornøjelse!

 photo 1-IMG_0004_zpscb1a29cc.jpg

Friskbrygget Gingerale lavet med SodaStreamer

 photo 1-IMG_9605_zps65fcf689.jpg

SÅ venner, her har i årets “Gå-væk-snue” – en frisk og lækker hjemmebrygget ale, spækket med ingefær og citron. Jeg havde lyst til en kold version af den velkendte ingefær/citron/æble sag, jeg ofte drikker når en forkølelse ulmer. Jeg googlede lidt, og kom frem til, at vores naboer havde en utrolig nem version liggende. Egentlig er det vel næppe en opskrift, men en måde hvor du, med få ingredienser kan jage forkølelsen bort.
Ligger nogle af vores søde læsere mon inde med en god energigivende drik, mod forkølelse??

 photo 2-IMG_9597_zpsefc7c451.jpg

Riv en god klump ingefær. Pres saften herfra, i en flaske/glas. Spæd til med danskvand. Tilsæt citronsaft og til sidst en sjat æblemost.
Jeg vil ikke komme med eksakte mål, da udtrykket kan variere en del. Min version havde masser af ingefær, citron og danskvand og kun en smule æblesmag. Mængden af juice kan selvfølgelig øges, hvis den skal være mere børnevenlig.

Med en drik som denne, vil jeg slå et slag for den smarte SodaStreamer. Det er super smart at man kan lave danskvand med MANGE bobler i, til en drik som denne, hvor æblemosten uden brus tilsættes. Så ligger du inde med en sodastreamer, er det bare om at bruge den…

 photo 1-efteraringr17_zps0d43782e.jpg

Som i kan se på billedet ovenover, er SodaStreameren kommet i et noget mere fikst design, så man (sagtens) kan holde ud at se den stå fremme i køkkenet.
Vi fik tilsendt sådan en fætter i sommers, til test, og jeg er virkelig blevet fan. Jeg drikker normalt ikke sodavand, men muligheden for, at lave sig lidt danskvand når man har lyst, er virkelig fristende.
Derudover NØD jeg, at slippe for alle pantflaskerne fra danskvand, henover sommeren…
Har nogle af jer, en sodastreamer – får i brugt den, og hvilke drikke laver i??

Nemme ispinde med rabarber og jordbær

 photo 1-IMG_9149_zpsd0b1d5bf.jpg

Rabarbersæsonen synger på sidste vers, så det er om at få brugt de sidste friske stængler – eller få fyldt fryseren godt op. Jeg Havde en sjat rabarbersaft stående, som jeg ikke rigtig fik drukket. Dét og en halv bakke jordbær senere blev disse popsicles til.

En egentlig opskrift er der vel ikke – du skal blot bruge:
frysselv-forme
ispinde
jordbær
rabarbersaft

Er din rabarbersaft uden vanilje, kan du supplere med lidt vaniljekorn for en god afrunding i smagen. Fyld formene med saft, skær jordbær i skiver og fordel i formene. Stil på frys en times tid, sæt så pind på og lad isene fryse yderligere 3-4 timer.
Meget simpel læske-is – der selvfølgelig kan varieres til det uendelige… Prøv fx hyldeblomstsaft, solbærsaft, appelsinsaft eller jordbærsaft.

 photo 2-IMG_9151_zpsbde65c9c.jpg

Older posts