• ···

Kidneybønnesalat med spicy fiskedunser

 photo Billede_zps8e609200.jpgEn smadder skøn opskrift på lækre spicy fiskedunser og en vidunderlig bønnesalat fuld af smag. Opskriften på fiskefrikadellerne er efterhånden blevet en god gammel genganger i vennekredsen og bønnesalaten blev sammensat i selskab med en god veninde og var en succes!
OBS! Jeg har efterfølgende lavet salaten, men brugte her Budget kidneybønner (fra Føtex)  – det kan altså på ingen måde anbefales. Bønnerne smager så at sige af ingenting og er egentlig ret kedelige og tørre. Derimod er coops på dåse smadder lækre, og smager så lækkert. Så valget af Kidneybønner gør klart udfaldet for salaten.

 photo Billede2_zpsef0558f9.jpg

Fiskefrikadeller & bønnesalat
(4 pers.)

Fiskedunser
1 pk. laksefars
1 pk. torskefars
1 lime (saften herfra)
3-4 cm ingefær (efter smag)
1 håndfuld peanuts

Bønnesalat
2 ds. kidneybønner
1 bundt persille
1 glas sorte oliven i skiver
100 g. god fetaost
1 stort rødløg
200 g. ærter
1 lime

Fremgangsmåde
Hak peanuts og ingefær halvfint og bland det med fiskefarsen. Pres saften fra en lime i farsen og kom salt og peber i farsen.
Steg en lille prøvedelle på panden i smør, og smag eventuelt til med lime, salt eller peber.

Skyl bønnerne i vand og kom disse i en skål sammen med ærterne og oliven. Hak løg og persille fint og skær fetaosten i små tern. Bland alt sammen og og pres friske limesaft over salaten.

Velbekomme, en rigtig nem og lækker ret.

 photo Billede1_zpsbb5ef2a3.jpg

Sund snack: Krydderfyldte agurker

Photobucket

Engang imellem kan det være svært, at bevare kreativiteten når det kommer til sundhed og anderledes snacks. Denne lette og forårsagtige snack, er perfekt som eftermiddagsmåltid, idet det både har dejlig smag af krydderier og en god mængde protein (og dermed mæthed) i form af hytteosten.
Der er ikke mange undskyldninger for, ikke at komme igang med en sund snack som denne: den er billig, tager 2 minutter at lave og giver en del bedre samvittighed end en Mars-bar.

opskrift
1/2 agurk
1 lille håndfuld frisk basilikum
4 spsk hytteost
salt, peber og timian

Fjern kød og kerner fra agurkens midte med en teske. I en skål, blandes hytteost med salt, peber, et drys timian. Hak basilikum fint og bland også dette ved. Smag til, og tilføj gerne flere krydderier. Fyld de to halvverede agurkestykker med hytteost og nyd med god samvittighed!
Velbekommen

Photobucket

Photobucket

Farverig tomatsalat

Ligesom så mange andre, synes jeg også, at julen har været liige sød nok. Derfor er jeg nu tilbage til den normale kost, dvs. grøntsager og kød – og ingen søde sager.
Jeg er rigtig dårlig til nytårsforsæt, da jeg synes et år er lang tid og der oftest kun er fortsætter man lever efter en måneds tid, måske to. Derfor har jeg nok måtte indse, at små skridt også tæller! Så jeg har lavet små udfordringer på ugebasis, som lige så stille skal hjælpe mig tilbage på rette kurs, og måske gøre det mere overskueligt samt sjovere. 1 uge efter jul og nytår hedder den altså ingen sukker. 2 uge kunne hedde husk at drikke 2 L vand om dagen osv.
Jeg har luret lidt på den Go’ kur som kører på Go’Morgen Danmark, og overvejet om det skulle være en udfordring, som I her på bloggen kunne følge med i? Hvad siger I til det – kunne det være meget sjovt, eller hvad tænker I?

Ikke desto mindre, så får I her en meget nem, lækker og updatet version af den klassiske tomatsalat. Denne med lidt mere bid i, samt smukke farver. Det gør jo ikke noget, at det visuelle også fornøjes lidt :-)

IMG_4203_zps19b5c9b7

Salat
1 bk. mix tomater (fåes bl.a. i Føtex)
1 mozarella
1/2 dampet broccoli

Dressing
6 spsk balsamico
6 spsk oliven olie
1 tsk hvidløgpulver
salt & peber

Fremgangsmåde
Skær broccolien i små buketter og hæld kogende vand over, lad dem blive i vandet 1-2 minutter. Sigt vandet fra, og kom broccolien i en skål. Skyl tomaterne og halver dem, kom dem i skålen med broccolien. Skær mozarellaen i tern og bland tomatsalaten.

Bland dressingen sammen i og kom udover salaten.
Pift evt. tomatsalaten op med rødløg eller bacontern.
Velbekomme.

IMG_4206_zps38d237f5

Grøn salat med sharons og kerner

Photobucket

De små orange frugter med eksotisk udseende bugner frem i grøntafdelingerne netop nu – de kan både være hårde og bløde, runde og aflange, og så kan de friste, tiltrods for, at man ikke aner hvad de skal bruges til.

Sharonfrugten kan både spises som snack, ved at bide af den – eller skiveskåret i fx salater, som her. Frugten er ikke nødvendigvis dårlig, hvis den er lidt blød eller mørkere i kødet – det betyder bare at sukkerindholdet er forhøjet, at frugten er moden og derfor skal spises.

Salatfad med sharon
1/2 pk blandet salat
2 sharonfrugter, skiveskåret
1 dl solsikkekerner, tørristede
1 håndfuld frisk basilikum
flagesalt

Skyl salaten godt og dup tørt. Lav en bund af salat, fordel frugterne over salaten. For ekstra sprødhed, rist kernerne på en tør varm pande. Drys kerner, basilikum og salt over salaten.  
Spis som tilbehør til godt kød.

Photobucket

Snack: Grønne kål-chips

Photobucket

Rosenkål har i min familie, altid været en udskældt lille størrelse. En af dem, man aldrig rigtig smager, fordi de øvrige generationer har fået det tvunget i sig som børn…
Jeg gik til rosenkålene på en mere utrditionel facon – og resultatet blev grønne chips!

Et udemærket alternativ til de lækre edamamebønner, for mange af elemenerne går jo igen her. Salt, citron og lidt grønt – en snack er skabt!

opskrift
200 gram rosenkål
olie
salt
citron

De små kål skylles, hvorefter de yderste blade forsigtigt fjernes. Fjern så mange lag du kan, og brug det resterende kål andensteds. Fordel alle de store blade på et stk bagepapir.
Fordel en sjat olie ud på bladene, rist dem i ovnen ved 180 grader i cirka 10 minutter – hold øje, det går stærkt.
Vend bladene undervejs, så alle kanter bliver gyldne.
Servér straks dine grønne chips, med citronsaft og salt udover.

Photobucket