• ···

Nemme ispinde med rabarber og jordbær

 photo 1-IMG_9149_zpsd0b1d5bf.jpg

Rabarbersæsonen synger på sidste vers, så det er om at få brugt de sidste friske stængler – eller få fyldt fryseren godt op. Jeg Havde en sjat rabarbersaft stående, som jeg ikke rigtig fik drukket. Dét og en halv bakke jordbær senere blev disse popsicles til.

En egentlig opskrift er der vel ikke – du skal blot bruge:
frysselv-forme
ispinde
jordbær
rabarbersaft

Er din rabarbersaft uden vanilje, kan du supplere med lidt vaniljekorn for en god afrunding i smagen. Fyld formene med saft, skær jordbær i skiver og fordel i formene. Stil på frys en times tid, sæt så pind på og lad isene fryse yderligere 3-4 timer.
Meget simpel læske-is – der selvfølgelig kan varieres til det uendelige… Prøv fx hyldeblomstsaft, solbærsaft, appelsinsaft eller jordbærsaft.

 photo 2-IMG_9151_zpsbde65c9c.jpg

nemt foccacia brød – med havsalt & rosmarin

Generelt har jeg egentlig ikke rigtig lyst til lyst brød – det tiltaler mig ikke i samme grad, som et lækkert groft og mørkt stykke brød. MEN når det er sagt! Så fik jeg simpelthen det lækreste hjemmebagte lyse brød, da jeg var ude og rejse her i sommer. Min familie på Island, er simpelthen eminete til at bage, no shit. Her snakker vi om alt fra hjemmebagte kransekager med fondant sommerfugle, store kager, hjemmebagt rugbrød og så videre. However – de lavede simpelthen det lækreste foccacia brød. Kombinationen af det sprødebrød med olivenolie smagen, samt havsalt og rosmarin – dét er spot on.  

Desktop2-001-1

Ingredienser
4 dl lunken vand
1,5 tsk havsalt
25 g gær
250 g durummel
300 g hvedemel
3-4 kviste friske rosmarin
½ dl olivenolie

SMAGSLJER-001

Fremgangsmåde
Vand, salt og gær røres sammen. Durummel tilsættes og røres til dejen når en blød konsistens. Hvedemel tilsættes lidt efter lidt, og dejen røres jævn i et par minutter. Selve dejen er forholdsvis våd, men sådan skal den være. Beklæd en bradepande eller et ildfastfad med bagepapir, fordel dejen heri. Jo mere ujævnt, desto mere rustikt bliver brødet. Lav huller i brødet med to fingre ned gennem brødet, kom dine rosmarinkviste i hullerne. Dejen skal hæve i minimum 6 timer (koldthæve), men meget gerne natten over.

Varm ovnen op til 220 grader. Drys havsalt over brødet, og bag det i omkring 25 minutter. Det skal være gyldent og sprødt. Når brødet er bagt, drypes det med olivenolie. Således bliver det en mere svampede overflade.
Velbekomme.

Quesadillas med kylling og salsa

Photobucket
Ingredienser
3 fuldkorns tortillas
1 kyllingbryst
6 spsk salsa
150 g revet ost
6 spsk olivenolie

Quesadillas er en mexikansk ret, som kan varieres i uendeligheder. Ikke kun fordi der findes vanvittigt meget forskellig ost, men også fordi man stort set kan putte alt i. Men det karakteristiske er dog osten.
Det er simpelt, meget simpelt; Det er tortillas med ost og kylling vendt på panden.

Photobucket

Kyllingbrystet steges på panden, med salt og peber, til den er gennemstegt. Lad den køle af i 5 minutter, og skær så herefter i tynde skiver.
Der kommes ost på tortillaen, 2 spsk salsa og kyllingen der afsluttes med ost igen. Den smeltet ost både foroven og neden, lukker pandekagen. NB der skal kun kommes fylde på halvdelen af tortillaen, da den klappes sammen, til en halvmåne.

Quesadillaen steges på panden i ca. 2 spsk olivenolie omkring 2 minutter på hver side, til osten er smeltet. Den skæres i fire stykker. Jeg miksede en hurtig salat sammen, med tomat, avocado, mozzarella og toppede den med friskpresset limesaft, salt og peber. Retten går rigtig godt til en kold øl, og er ideel til en snack.

Husk at følg os på facebook.

Kanelsnegle

Photobucket

Photobucket
Imorges postede jeg et indlæg med søndagsbrunch, hvor der blandt andet var kanelsnegle. Her får i opskriften på nogle gode gammeldags kanelsnegle.

Ingredienser
(ca. 15 stk)
250 g hvedemel
35 g smør
25 g gær
1 æg
1 1/4  mælk
1 tsk sukker
1/2 tsk salt

Remonce
50 g smør
50 g brun farin
kanel efter smag

Mælken lunes, og gæren opløses heri. Melet og de øvrige ingredienser tilsættes, og æltes til en galt og ensartet dej.
Dejen skal hæve i ca. 20 minutter.

Rul dejen ud, og smør den med remoncen og rul dejen sammen til at roulade og udskær i 1 cm brede stykker.
De bages i ca. 10 minutter – varmluft ved 200 grader.

Te- og bryghus i Skagen

Photobucket

Et sidste glimt fra vinterfine Skagen, er et kig indenfor i to stemningsfyldte lokaliteter fyldt med godt til ganen. Billederne er knipset med iPhone, men jeg håber at i kan fornemme den gode stemning alligevel.

Vi brugte lang tid på at snuse rundt i Det lille Kaffehus, som byder på metervis af lækker specialchokolade, chai-latte, kaffe, sirup og olier. En stor del af pladsen er dog viet til teen, og det er svært ikke at blive fristet af de mere end 40 forskellige slags Kushmi te. Jeg holdte mig dog i skindet, men fik i stedet et godt øje til de flotte dåser med LØV te. Det må blive næste køb til smagsløgene, her i den sidste vintermåned.

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Et par lune eftermiddagstimer gik på Skagen bryghus, et meget stemningsfyldt lokale med bar, spisepladser en masse, en scene samt de store dekorative brygkar. Udover en lækker frokost og mærkværdig live musik, prøvede vi kræfter med en af deres øl-samplere. En rigtig smart måde at få smagt en række specialøl, idet man får 5 x 30 ml. øl, og desuden en udførlig oversigt med informationer om smagsnoter og serveringsforslag til øllen.

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Hermed to mini-anmeldelser af lokale smagsoplevelser, jeg bestemt vil anbefale jer at kigge forbi hvis i er i nærheden :- )

Older posts