Chokoladedyppet softbaked cookies.

Chokoladedyppet softbaked cookies.

En af de aller mest læste opskrifte på bloggen er og bliver på cookies. Her kommer en opdateret version, der kan varieres i et utal af måder. Denne er helt plain dej, hvor både chokolade og nødder tilføjes efter kagerne er bagt.

Cookies.
275 g brun farin
2 tsk vaniljesukker
2 æg
1 tsk salt
1/2 tsk natron
1 tsk bagepulver med top
250 g hvedemel
1 dl smagsneutralolie – fx solsikkeolie

Chokolade efter præference (brugte Sv. Michelsens Chokolade 62%)
Nødder efter præference (brugte pecannødder)

 

Fremgangsmåde.

Pisk brun farin, vanilje og æg et par minutter, til blandingen er lys og luftig.
Tilsæt sigtet mel, bagepulver, natron og salt, og pisk det hele sammen. Bland herefter og olie i, til en jævn blanding opnås. Bland olien godt ind i dejen, ved at vende godt med en dejskraber. Stil dejen på køl en times tid, så den bliver nemmere at arbejde med.
Varmluft – varm ovnen op til 185 °.

Tag dejen ud i stuetemperatur, fordel cookie-klatter med to skeer, på en bageplade.
Det passer, hvis du kan have 9 cookies på en bageplade. Ikke tryk, ikke mas, bare sæt dem i ovnen og vent i spænding.

Bag kagerne i 8-10 minutter. Lad kagerne falde sammen 5 minutter på bagepladen, og flyt dem derefter over på en rist.

Når kagerne er kølet af, smeltes chokoladen – dyp dine cookies halvt i chokolade og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. “Lim” nødderne fast med smeltet chokolade. Stil dem et køligt sted og lad chokoladen størkne. Herefter opbevares de bedst i en kagebøtte.

Velbekomme.

OBS.
Bagetiden varierer selvfølgelig fra ovn til ovn. Lav evt. en prøve cookie og vurder her, om dine cookies skal have 8 eller måske 13 minutter. Husk, de er meget bløde når de kommer ud. Når de køler af på en rist, blive de lidt sprøde udenpå, samtidig med, at de er bløde indeni.

 

SNUP ET TIP:

Jeg brugte et melon-kuglejern. Det giver dine cookies et helt rundt og ensformigt udtryk.
På den måde skal de alle bages lige længe og de får en fin rund form.
Du kan f.eks. finde et melonkuglejern  her.

 

 photo 8af69f90-811e-4323-bbf6-3e8d1f180e4c_zpsab1f82fa.jpg

Skyrkage med blåbær

 photo IMG_5548_zpsegoloynl.jpg

Det er ingen hemmelighed at bloggen mere eller mindre er lukket ned. Men det betyder ikke, at vi er stoppet helt med at lave mad…  For en lille måned siden, da jeg holdte fødselsdag, serverede jeg en rigtig lækker skyrkage. Efterfølgende er der flere, der gentagende gange, har bedt om opskriften på kagen – og netop dét vækker minder fra bloggens spæde år. Christina og jeg startede oprindeligt bloggen (for 4 år siden?!) som en slags fælles opskriftsamling, da vi altid udvekslede opskrifter på kryds og tværs.
Og nu… er det næsten 4 år siden bloggens første indlæg blev udgivet og 1 år siden sidste blogindlæg – og nu sidder jeg så ved tasterne endnu en gang for at dele en opskrift – dét vækker dejlige minder om hvorfor vi startede smagsløjer. Så her er opskriften på en skøn, let og frisk skyrkage.

Bake-In-Heels, der som jeg kan læse har fået serveret kagen på Island.
Jeg har tilføjet en lille smule, men ellers fulgt opskriften slavisk. En helt igennem fantastisk kage, der efter min mening er et must-try!

 

 photo e0505ba5-dbbc-4734-a633-080f7fe457ce_zpsqochqm2h.jpg

Ingredienser:
250 g. skyr
250 g. vanilla skyr
400 ml. piskefløde
5-6 blade husblads
1 pakke Bastogne kiks
50-70 gr. smør
1 glas blåbær marmelade
Friske blåbær

Fremgangsmåde
Knus bastrogne kiksene ved at lægge dem i en pose og banke dem til krummer (dog skal de ikke bankes helt fint). Smelt herefter smøret og bland det sammen.
Kiksemassen presses nu sammen i bunden af en springform.

Fløden piskes herefter stiv, og blandes forsigtigt med vaniljeskyren og den almindelig skyr. Brug eventuelt en dejskraber til at vende flødeskummen med skyren.

Læg husbladsen i koldt vand i 5 minutter, vrid herefter det meste vand fra og smelt husbladsen over vandbad – lad det køle af et øjeblik.
Tag lidt af skyr/fløde blandingen i en skål og pisk husbladsen i lidt af gangen (her skal der piskes godt til) lidt af gangen piskes resten af skyr/fløde blandingen sammen med husbladsen.

Hæld skyr/fløde blandingen ned i springformen. Fordel herefter marmeladen på toppen. Stil den i køleskabet i 2-3 timer. Pynt medblåbær.
(Den skal stå på køl lige indtil servering, og serveres umiddelbart efter den tages ud af køleskabet)

Velbekomme.

 

 

 photo 8af69f90-811e-4323-bbf6-3e8d1f180e4c_zpsab1f82fa.jpg

Vi tester: helse kaffe, te og kakao

 photo c1faa2a1-3543-4903-9f23-5c42f4200335_zps84d69675.jpg

Vi har for nyligt fået tilsendt en pakke, en lækker en af slagsen – spækket med kaffe, te og kakao, hvorfor vi de sidste par dage har testet og smagt.
Alle produkter er fra Organo Gold, som laver gourmet kaffer, te og kakao med den asiatiske helseurt Ganoderma Lucidum. Vi må blankt erkende, at Ganoderma Lucidum ikke umiddelbart var en urt vi kendte til, men efter lidt research har vi fundet ud af, at denne helseurt har mange fantastiske egenskaber. Bl.a. så forbedrer og fremmer den styrkelsen af vores naturlige immunforsvar, den hjælper til at balancere kroppen og balancere desuden også vores blodsukker og skulle efter sigende øge stofskiftet.

Sundklub.dk har lavet en lille liste med de gode egenskaber ved organo golds produkter:

  • Ingen skadelige stoffer. Kan drikkes dagligt helt uden bivirkninger.
  • PH neutral sammenlignet med normal kaffe og te, der indeholder meget syre.
  • Kun 8mg koffein sammenlignet med normal kaffe og te på op til 150mg.
  • Ved regelmæssig indtagelse genopbygges kroppens vialitet og organernes funktioner forbedres.
  • Regulerer og styrker kroppens immunforsvar.
  • Uden at ændre på dine kaffe/te vaner får du nu også dækket dit daglige behov for vitaminer og mineraler.

( psst… vi har en skøn rabatkode til jer, nederst i indlægget )

Alt i alt er der jo en del gode ting at sige om organo gold, MEEN hvordan smager det så egentlig? Det har vi testet og givet dem hjerter fra 1 til 5.
♥  ♥  ♥  ♥  ♥

 photo 444_zpsd1251ed1.jpgOrgano Gold – Noir

Beskrivelse fra sundklub.dk:
Basisk kaffe, fyldt med anti-oxidanter, vitaminer og mineraler. Organo Gold har skabt verdens første kaffe, fyldt med sunde elementer og uden de normale bi-virkninger fra almindelig kaffe.  Én kop Organo Gold kaffe indeholder 5mg. koffein og er basisk, imod en normal kop på 60 – 120mg. som er syrlig. Denne kombination fjerner de normale bi-virkninger ved kaffe så som halsbrænd, sure opstød, dårlig mave, rastløshed, søvnbesvær, energikollaps når koffeinen ikke længere har effekt.

SMAGSLØJER SIGER : ♥ ♥ ♥ ♥ 

Kaffen har en skøn mild og blød smag. Normalt plejer vi at bruge en god slat mælk i kaffen, men denne kaffe har en helt perfekt afbalanceret smag – der gør at alle kopperne er drukket sort, og det siger ikke så lidt. Dét betyder simpelthen, at kaffen får 4 ud af 5 mulige hjerter .

 photo 575_zps53c6b4dd.jpgOrgano Gold – Hot Chocolate

Beskrivelse fra sundklub.dk:
Basisk kakao, fyldt med anti-oxidanter, vitaminer og mineraler. Organo Gold har skabt verdens første kakao, fyldt med sunde elementer. Kakaoen kan blandes med både varmt vand eller mælk, hvilket naturligvis har indflydelse på smag og fyldigheden af kakaoen. 

SMAGSLØJER SIGER: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Kakaoen, som vi har drukket med varmt vand, har en blød og cremet smag. Med tanke på alle de sunde egenskaber den indeholder, kan vi ikke andet end at være begejstret. Den har den klassiske kakaosmag som vi kender den, og den lækre eftersmag af, hvad vi må antage er ganoderma lucidum, giver den det ekstra twist som gør den super lækker. 

 photo 7877_zps9a5e0e6d.jpgOrgano Gold – Økologisk Grøn Te

Beskrivelse fra sundklub.dk:
Økologisk og basisk Grøn Te, fyldt med anti-oxidanter, vitaminer og mineraler. Organo Gold har skabt verdens første Grønne The blandet med Ganoderma Lucidum. Teen er fyldt med en masse sunde elementer.

SMAGSLØJER SIGER: ♥ ♥ ♥  ♥
Den grønne te er absolut velsmagende, og har den klassiske smag af grøn te med et twist. Her må vi igen gå ud fra at det er ganoderma lucidum der smager igennem. Alt i alt en ganske udemærket grøn te, som absolut er et rigtig godt supplement til den klassiske grønne te.

 photo edfgvb_zpsca543734.jpgOrgano Gold – Café Mocha

Beskrivelse fra sundklub.dk:
Basisk kaffe, fyldt med anti-oxidanter, vitaminer og mineraler. Organo Gold har skabt verdens første kaffe, fyldt med sunde elementer og uden de normale bi-virkninger fra almindelig kaffe. Én kop Organo Gold kaffe indeholder 5mg. koffein og er basisk, imod en normal kop på 60 – 120mg. som er syrlig. Denne kombination fjerner de normale bi-virkninger ved kaffe så som halsbrænd, sure opstød, dårlig mave, rastløshed, søvnbesvær, energikollaps når koffeinen ikke længere har effekt.

SMAGSLØJER SIGER: ♥ ♥ ♥ ♥ 
Den er ganske sød og smager primært af kakao med et strejf af kaffe, et ganske fint supplement til den vante kaffe, specielt hvis man lige har brug for lidt sødt. Alt i alt er den rigtig fin.

 photo 222_zps79412bdc.jpgOrgano Gold – Café Latte

Beskrivelse fra sundklub.dk:
Basisk kaffe, fyldt med anti-oxidanter, vitaminer og mineraler. Organo Gold har skabt verdens første kaffe, fyldt med sunde elementer og uden de normale bi-virkninger fra almindelig kaffe. Én kop Organo Gold kaffe indeholder 5mg. koffein og er basisk, imod en normal kop på 60 – 120mg. som er syrlig.

SMAGSLØJER SIGER: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Vi må blankt tilstå at søde café latte, cappuccino og lignende blandinger aldrig har været noget, at nogen af os har haft den store fidus til. De er gerne for søde, med for lidt skum i og bare aldrig helt godt. Derfor er det nok ingen stor overraskelse for dem der kender os, at denne heller ikke er vores yndlings i serien. Når det er sagt, må vi sige at den dufter rigtig godt og har den søde smag som disse café latte-blandinger skal have.

 

 

Alle produkterne kan købes på sundklub.dk, i kan i øjeblikket bruge følgende rabatkode: “10kspha” Rabatkoden giver fri fragt ved køb for 400 kr. af Organo Gold kaffe produkter. Hvis I er blevet nysgerrige på produkterne så kan I læse mere på Organo Gold’s officielle blog.

 

____________________________________________________________________________________________

Efter vi har lavet denne test, har Marias familie testet og smagt. Her blev hjerterne udelt en anelse anderledes. Alle var glade for kaffen, mochaen og kakaoen MEN her var det den grønne te er scorede højest. 

____________________________________________________________________________________________

 

Indlægget er sponsoreret. Vi takker som altid kun ja tak, til sponsoreret indlæg vi selvfølgelig kan stå inden for, og er udelukkende udtryk for vores egne meninger og holdninger.

 

 photo 8af69f90-811e-4323-bbf6-3e8d1f180e4c_zpsab1f82fa.jpg

Alletiders granola

 photo muslii_zpsf5f9976f.jpg

Ingen grund til, at være ydmyg omkring denne müsli. Derfor får den også hurtigt klistret sit engelskklingende fornavn Granola på sig.
Granola’en her, har peppet min morgenmad betydeligt op de sidste 10 dage. Den er virkelig nem at lave, du kan naturligvis variere indholdet, og så smager den godt til alt. Min favorit er, som i ser på billedet, ymer med granola og søde og sprøde bær. Det smager altså virkelig godt.

Ja altså, jeg ved jo godt at det ikke ligefrem er en nyhed at man nemt kan lave sin egen topping. Men tænk, at man kan få noget der smager så godt, slet ikke er tørt, og bare giver én lyst til at køre ind, i lind strøm… Uhmm.

Opskriften er nem, især fordi alle ingredienserne var i køkkenskabet: 
125 g grovvalsede havregryn
50 g solsikkekerner
50 g sesamfrø
30 g græskarkerner
30 g hørfrø
30 g kokosmel
75 g grofthakkede hasselnødder
75 g grofthakkede mandler
1 håndfuld kokosflager
1 håndfuld valnødder
100 g akaciehonning (ca.)

Bland alle kerner og frø sammen – undtagen kokosflager og honning, fordel på bagepapir. Jeg brugte to bradepander, så der var lidt plads til at vende undervejs. Strø honning henover blandingen, det er svært at vurdere hvor meget man får brugt, men sagerne skal klumpe lidt sammen under bagningen. Er det “for løst” når du roder i det, kan du tilføje lidt mere honning.
Bag granolaen ved 160 grader i 20 minutter. Husk at vende i blandingen undervejs. Da der var et par minutter tilbage, tilføjede jeg kokosflagerne, så de akkurat blev chrispy uden at blive tørre.
Lad granolaen køle af, og hæld på tætsluttet glas. Jeg havde en håndfuld 90% chokolade liggende, som jeg hakkede fint, og vendte i den kolde blanding – gjorde bestemt ikke noget dårligt for morgenmaden.
 photo musli_zps9c72eaeb.jpg
 photo muslo_zps70be6116.jpg

Som i sikkert har spottet, anvender jeg iPhone-billeder i dag. Havde kun telefonen ved hånden, dén mandag morgen. Til gengæld synes jeg faktisk de blev ret fine og morgen-agtige.

Klassisk regnbue is – bare sund, nem og lækker

 photo 1-sundis019_zpsbaf1880e.jpg

Sidste sommer, var min fryser fyldt til bristepunktet af lækre hjemmelavede is. Det var også en sommer med 7 ugers ferie. Det er endnu ikke blevet til noget ferie denne sommer, men én is har jeg fået lavet mig alligevel, nemlig denne lækre regnbueis. 

Da jeg så Ditte’s regnbueis, undrede (og irriterede) jeg mig virkelig over, at jeg ikke selv havde fået den idé. Har jo før lavet jordbæris af banan og tænkt at man nemt kunne tilføje lidt kakao… Nå, men dygtige ditte inspirerede mig – jeg blev hurtigt fan, så jeg håber at du bliver det samme. 
Jeg har justeret lidt i indholdet, tilføjet en klat peanutbutter hist og her, blendet en ordentlig håndfuld jordbær med osv… 
 photo 4-sundis004_zps2f89c975.jpg

Opskrift til 500 ml is. 
5 frosne bananer
0,5 dl mælk
0,5 tsk ren vaniljepulver
1 håndfuld danske jordbær (ca 10 stk)
1 tsk akaciehonning
1 spsk god usødet kakaopulver
1 spsk crunchy peanutbutter

Blend de 5 frosne bananer sammen med en sjat mælk, til konsistensen minder om Soft ice.  Del isen i 3 små skåle, i den første tilføjer du vaniljepulver og rør godt. Fordel så i en form beklædt med husholdningsfilm.
Næste del tilføjede jeg et strejf honning og blendede  så jordbærrene med. Fordeles ovenpå vaniljedelen.
Sidste del is, tilføjes kakao, der røres godt. Hvis du kan lide smagen, tilføj lidt peanutbutter.
Et voila, et stk regnbueis er klar til fryseren. Jeg dryssede med en omgang pistacie.

Ps. Smager fortræffeligt i pandekager…

 photo 2-sundis011_zps948ab00c.jpg