Fuldkorns pizzabund

Photobucket Endelig, efter lang tids søgen, har jeg fundet frem til den bedste pizzabunds-dej med fuldkorn. Den er perfekt, idet den er sprød og luftig, trods kernerne. Den mætter godt og har en perfekt krumme. Denne dej, vil til enhver tid slå de saltede købeversioner af banen, og i min verden overhaler den også den klassiske italiener på durummel. opskrift 2 dl hvedemel 3 dl fuldkornsmel 25 g gær 1 spsk olivenolie 2 dl lunkent vand 1/2 tsk sukker 1 tsk salt Forvarm ovnen til 220 grader. Opløs gæren i vandet og tilsæt olivenolien. Bland alle de tørre ingredienser, og bland det langsomt sammen med vandblandingen under omrøring. Ælt dejen i 5-10 minutter, det er vigtigt at du har lidt tålmodighed, og får æltet en masse luft ind i den grove masse. Lad dejen hæve lunt i 30-45 minutter. Hvis du har tid, bliver dejen kun bedre af, at du ælter en gang mere, midt i hæveprocessen. Rul dejen ud og lav dine pizzaer - bag dem til de er sprøde og gyldne, ca. 12-18 minutter. Det dejlige ved pizza, er selvfølgelig at de kan varieres i det uendelige. Lav din favorit, eller prøv et sundt alternativ fx med pesto, kartofler og svampe. Brug mager ost af god kvalitet og vælg til enhver tid, fuldkornsbund. Billederne bærer selvfølgelig præg af, at de er taget i de mørke aftentimer - men jeg håber at den grove struktur alligevel er til at få øje på! Photobucket Photobucket