Yndlings light-kage

Photobucket "Light-kagen" er selvfølgelig en fuldstændig misvisende titel, da denne kage er alt andet end light... Det er mig en stor fornøjelse, at kunne præsentere denne kage. Det er min absolutte yndlingskage, kagen som jeg altid har foretrukket fremfor lagkage til mine fødselsdag, kagen der aldrig skuffer og altid kan varieres efter årstidens friske frugt. Min mor laver denne kage til perfektion, men i sidste uge da jeg skulle forkæle mine studieveninder, måtte jeg selv igang. Kagen laves meget nemmere end forventet, den impornerer med garanti og så smager det sidste stykke dobbelt så godt, når det er blevet godt svampet af en nat i køleskabet. Photobucket Så fik jeg vidst rost kagen rigeligt - nu til opskriften: opskrift 100 gr smør 145 g sukker 3 æggeblommer 1 1/2 dl mælk 110 g mel 2 tsk bagepulver Ovenstående ingredienser mixes og piskes godt sammen. Dejen bages i en springform (ca. 24 cm) i 20 minutter ved 200 grader. Når bunden er bagt, skal den stå lidt og køle af. Imens dette sker, blandes 3 æggehvider, 225 g sukker, 2 tsk vaniljesukker, 100 g mørk chokolade og 50 g nødder (fx. hasselnøddekerner). Det er vigtigt at hviderne piskes helt stive, da massen ellers vil være ubagte/fugtige, selvom den er bagt. Sukker, vanilje og hakket chokolade og nødder vendes i æggehviderne. Massen lægges ovenpå bunden og bages i 15 minutter ved 200 grader. Når kagen er afkølet og klar til servering, laves cremen. 2 1/2 dl pisket fløde - flødeskum 2 dl creme fraiche 2 spsk vaniljesukker Cremen smøres på toppen af kagen, hvorefter den pyntes med frugt. Jeg vil helt klart anbefale sprøde og søde vindruer lige pt. Kiwi i tynde skiver er også et hit, ligesom friske bær er alletiders i sommermånederne. Photobucket Photobucket