Kogebogs-kiggeri: De søde

Favoritterne til den søde tand: Fantastiske Kager og Meyers Kager. De to favotitter denne gang, er sager der frister og ofte bladres igennem når der er gæster i vente. Begge bøger inspirerer med flotte billeder, små personlige anekdoter om oplevelser og minder med kagerne. Udover disse udvalgte bøger, er Blomsterbergs kagebøger super lækre, og nemme at gå til, grundet de udførlige manualer og små tips til bagningen. Photobucket Photobucket Fantastiske Kager er et netto-kup fra år tilbage. Der er cupcakes og muffins for alle pengene. Bogen er supergodt inddelt med temaer som "Bedstemors favoritter", "Efter måltidet" og "Fødselsdagskager". Jeg synes at det er rigtig fint, at udvalget er større end sukkerfyldte lyserøde kager med hvinende sød frosting, men også giver "Gourmet kager" med nye fortolkninger og kreative opskrifter. Jeg har lavet mange af opskrifterne fra bogen, men desværre før bloggens tid, hvorfor billeddokumentation ikke forefindes. Til gengæld er her en lille henvisning til mit kagemarthon, hvor jeg lavede rigtig mange af kagerne fra bogen. Meyers kager var vidst et af de helt store julegavehit sidste jul. Ligeledes var det for mig, og jeg har været rigtig glad for bogen siden. Et hit -udover de lækreste sager, er helt klart det fine indeks med tips om grunddeje, udstyr, meltyper og tilbehør til køkkenet. Jeg har desværre ikke nået at afprøve så mange af opskrifterne, men har lumre planer om de lækre napoleonshatte, de fine små pistaciekager samt at forsøde sommeren med de delikate rabarbertrifli. Jeg har lavet de lækre kaffebrød fra bogen, som jeg i øvrigt kun kan anbefale til weekendens morgenbord. Photobucket Photobucket