Peanutbutter cookies

Photobucket Engang imellem er det virkelig rart med en undskyldning for at bage lidt lækkert til kaffen. En ofte brugt undskyldning er selvfølgelig bloggen her, men ellers kan lidt veninde-komsammen, regnvejr eller forkølelse også være glimrende undskyldninger for at komme i køkkenet... Skynd dig hellere at finde på din egen, for disse cookies må du smage! Jeg er nærmest sikker på, at disse cookies bliver et hit, hvorend de kommer frem.. De har ikke en gennemtrængende smag af den karakteristiske peanutbutter, men en mild og god nøddesmag og masser af crunch. Sødt, salt og crunch i skøn forening - jeg er fan! opskrift ca 18 stk. 175 g blødt smør 100 g brun farin 90 g sukker 185 g crunchy peanutbutter 1 tsk flydende vanilie 1/2 tsk natron 4 spsk saltede peanuts 1 æg 250 g hvedemel Pisk farin og sukker sammen med det bløde smør. Det skal piskes godt sammen, til massen er godt smidig. Tilsæt peanutbutter, æg og vanilje. Pisk til det er jævnt. Rør de hele peanuts i dejen. Rør hvedemel og natron i dejen. Lad dejen samle sig, i køleskabet i 15 minutters tid. (Eller imens du tager opvasken, fra ovenstående sager) Form dejen i kugler, af ca. 3 cm i diameter. Læg dem på en bageplade med plads imellem. Jeg lagde 9 stk på hver plade. Tryk kuglerne flade med en gaffel og bag dem ved 175 grader, i 15-20 minutter. Photobucket