Sommerhit: Mælkehvid blåbær-is på pind

Photobucket Jeg har ventet og ventet på det helt perfekte sommervejr, til at kunne udgive et is-indlæg som dette. Nu gider jeg ikke vente længe - det faktum at der nu er dømt sommerferie de næste 7 uger, må være rigelig indikation for ægte is-tid! Jeg vil dog mene, at der nærmest er indbygget sommerstemning i disse is - så god fornøjelse :-) Når snakken falder på is, er jeg altid fortaler for den mest snaskede is, som muligt - dvs. at skal man alligevel forkæle sig selv med is, ser jeg absolut ingen grund til at forvilde sig ud i bær/sorbet eller sundhed, næh, så kan man ligeså godt vælge chokolade, mint/chokolade, skildpadde, oreo og (vamle) sager i dén dur. Når det så er sagt, blev jeg ganske imporneret over denne hvide fætters smag, udseende og konsistens. Det er et super fint alternativ til flødeisen, da den ikke bliver "for sund", men stadig smager af (næsten) rigtig flødeis. Den er syrlig, cremet og pokkers fristende... Photobucket Fire fine is med flotte lilla mamoreringer Frosne blåbær - 30-40 stk/ en god håndfuld 1/2 dl sukker 1 dl kærnemælk 1 dl piskefløde (9%) Lad bærrene tø en anelse op (en halv times tid er rigeligt), så de væsker en smule. Fordel dem i de fire forme. Pisk sukker, kærnemælk og fløde godt sammen og hæld det i formene, over blåbærrene. Sæt pinden i, og skynd dig i fryseren med dem. Easy peasy - så er der sommeris : -) Ps. Jeg tænker at vaniliekorn, lidt revet citronskal eller hindbær kunne være gode muligheder for fremtidige is-projekter. Skriv endelig, hvis i prøver jer frem! Photobucket Photobucket