Italiensk kartoffelpasta: Gnocci med mere

Photobucket Gnocchi er en slags pasta med kartofler i - en slags tilbehør der oser af overskud når den er hjemmelavet og gylden. Gnocchi'erne her var mit første forsøg ud i pasta-verdenen, men forhåbentlig ikke det sidste. Gnocchi til 4 personer (omtrent 120 stk) 400 g bagekartofler 3-4 dl hvedemel 1 stort æg 1 tsk salt smør til stegning og vand til kogning Kog kartoflerne i letsaltet vand, til de er godt møre. Hæld vandet fra, lad kartoflerne køle af, og mos dem så gennem en kartoffelpresser. Hæld mel og kartofler ud på køkkenbordet, ælt lidt, og lav så en fordybning i midten. Kom æg og salt heri. Ælt ægget i melblandingen og ælt godt i 5 minutters tid, til du opnår en smidig dej. Del dejen i 4 dele, tril hver del til en fingertyk pølse, skær disse pølser i 30 stykker, tryk og form hvert stykke lidt med en gaffel. Bring letsaltet vand i kog i en gryde, kog gnocchierne nogle minutter - de er færdige, når de kommer op til overfladen. Tag dem op og lad dem dryppe af. (alle trin indtil videre, vil kunne forberedes i god tid - så du kun mangler at stege dem på panden, når gæsterne venter) Steg gnocchierne gyldne i smør og server med fjerkræ eller fisk. Photobucket   I denne omgang bar menueen præg af solfyldt ophold i sommerhuset, hvor den lokale fiskemand på havnen jævnligt frekventeres. Denne aften anbbefalede han friskfanget kulmule. En anbefaling der klart var værd at følge! Vi skar lommer i fisken og fyldte op med friskpræsset hvidløg, citronmelisse, rosmarin, timian og hvad vi ellers lige havde indenfor rækkevidde. Kulmulen blev grillet 4-6 minutter på hver side, og smagte virkelig lækkert til de små sprøde gnocchier. Photobucket