Skolerugbrød med bid i

Photobucket Så lykkedes det mig endelig at finde den perfekte opskrift på små rugbrød, lavet uden surdej. Rugbrøddene her er super anvendelige, har en lækker sprød skorne og en fin tekstur med masser af kerner og gulerødder indeni. Benytter du opskriften her, giver det en ordentlig portion med omkring 25 boller - perfekt til en pose i køkkenskabet til den kommende uge, og én i fryseren. opskrift 1 liter lunkent vand 50 g gær 2 spsk salt 2 spsk honning 300 g reven gulerod 100 g hørfrø 400 g skårne rugkerner 800 g groft rugmel / grahamsmel 200 g hvedemel Æg til pensling Græskarkerner til pynt Opløs gæren og salt i det lune vand. Rør honning, gulerødder, hørfrø og de knækkede rugkerner i. Tilsæt det grove rugmel og rør dejen godt sammen. Dejen bliver ikke smidig og glat, men mere grov og klæg i strukturen - det er meningen. Lad dejen hæve en times tid. Når dejen har hævet lidt, æltes hvedemelet i. Der laves en pølse, skæres ud i stykker, og bollerne formes. Lad dem gerne hæve en lille time mere. Pensl dem med æg og pynt med kerner. Bag bollerne ved 200 grader varmluft i 25 minutter. Smag bollerne mens de er lune - med smør eller ost på. Photobucket