Minipizza med figner & chokolade

Photobucket Super.lækker.pizza. Ja, det er egentlig ikke fordi der er så meget mere at sige - men af hensyn til alle jer der endnu ikke har fået øjnene op for pizzaspisning som dessertdeciplin vil jeg bare sige: prøv! Pizzaen her er mild i smagen og kan nemt varieres, jeg tænker derfor, at den vil kunne forkæle de fleste efterårsmaver. opskrift 4 minipizzaer pizzabund efter eget valg ca. 120 g ricottaost 100 g blandet chokolade - jeg brugte halv hvid/halv mørk 2 spsk flydende honning - her var det acacie 2 friske figner Eventuelt lidt revet marcipan - jeg kunne jo ikke nære mig Rækkefølgen siger nærmest sig selv. Lav en god dej - lad den hæve godt. Rul 4 små pizzaer ud - spred et tyndt lag ricotta derpå. Drys bundene med revet chokolade - skær de figne figner i fine skiver. Fordel fignerne på pizzaerne - drys (eventuelt) med lidt marcipan for ekstra crunch. Slut af med et par dryp honning - og en tur i den glohede ovn. Perfekt pizza får du ved 10 minutter, 200 grader. Se.selv. Det er jo en sikker vinder - simple ingredienser og en temmelig god chance for at impornere med nytænkning. Photobucket Photobucket