Must bake: Verdens bedste chocolate chip cookies!

Photobucket SÅ er de her - jagten er indstillet og lykken er gjort. Jeg er ovenud glad for, endelig at kunne mindes mine måneder i Australien ,hvor vi indtog rigelige mængder af softbaked cookies, i eget køkken.. En cookie skal jo helst være halvsprød udenpå og fuldstændig chewy og lækkerblød indeni. Jeg har jo efterhånden bagt mange cookies, men de her slår altså dem alle. Smagen er måske liidt til den søde side, men konsistensen vejer virkelig det faktum op! Jeg spår en heftig cookie-sæson og vil straks videregive lektion nr. 1 i vellykket cookiebagning: udskift smør med olie - og lad os så komme igang! Photobucket Photobucket Ja man har jo luret rundt i blogsfæren nok en gang - på diverse hjemmesider, sågar i farmors store bagebog. Og der er saftsusemig mange glade cookie-entusiaster der praler med at bage "verdens bedste" af slagsen... Prøv de her. Please. Og fortæl mig endelig om du er overbevist! Opskriften der slap gennem nåleøjet fandt jeg hos Luise, der blogger på Sesam Sesam opskrift 275 g brun farin 2 tsk vaniljesukker 2 æg 1 tsk salt 1/2 tsk natron 1 tsk bagepulver med top 250 g hvedemel 200 g mørk chokolade 1 dl smagsneutralolie - fx solsikkeolie Pisk brun farin, vanilje og æg et par minutter, til blandingen er lys og luftig. Tilsæt sigtet mel, bagepulver, natron og salt, og pisk det hele sammen. Bland herefter grofthakket chokolade og olie i, til en jævn blanding opnås. Bland olien godt ind i dejen, ved at vende godt med en dejskraber. Stil dejen på køl en times tid, så den bliver nemmere at arbejde med. Varm ovnen op til 175 °. Tag dejen ud i stuetemperatur, fordel cookie-klatter med to skeer, på en bageplade. Det passer, hvis du kan have 9 cookies på en bageplade. Ikke tryk, ikke mas, bare sæt dem i ovnen og vent i spænding.  Bag kagerne i 8-10 minutter. Lad kagerne falde sammen 5 minutter på bagepladen, og flyt dem derefter over på en rist. Nyd kagerne i sødt selskab - eventuelt akkompagneret af en godt krus te og et lækkert magasin! Photobucket