De bedste cookies - nu mørke med hvid choko

Photobucket Eksamensopgave og forskningsmetodologi er faretruende tæt på - så tæt, at vi nemt kan retfærdiggøre trangen til kage eller boller, når som helst i skrive processen. Studiegruppen skulle derfor guffe, og valget faldt på de gode cookies - denne gang med et par småjusteringer, størst i form af hvid chokolade i mørke cookies. Smagsdommerne godkendte vidst, så jeg håber at du vil gøre det samme... Hvilke cookies er "verdens bedste" hos jer?? Photobucket opskrift på choko-cookies m. hvid chokolade 260 g brun farin 2 tsk vaniljesukker 2 æg 1 tsk salt 1/2 tsk natron 1 tsk bagepulver med top 240 g hvedemel 2 spsk kakao 200 g hvid chokolade 1 dl smagsneutral olie Pisk farin, vanilje og æg et par minutter, til blandingen er lys og luftig. Tilsæt sigtet mel, kakao, bagepulver, natron og salt, og pisk det hele sammen. Bland herefter grofthakket chokolade og olie i, til en jævn blanding opnås. Bland olien godt ind i dejen, ved at vende godt med en dejskraber. Stil dejen på køl en times tid, så den bliver nemmere at arbejde med. Varm ovnen op til 175 °. Tag dejen ud i stuetemperatur, fordel cookie-klatter med to skeer, på en bageplade. Det passer, hvis du kan have 9 cookies på en bageplade. Ikke tryk, ikke mas, bare sæt dem i ovnen og vent i spænding. Bag kagerne i 10-12 minutter. Lad kagerne falde sammen 5 minutter på bagepladen, og flyt dem derefter over på en rist. Photobucket